Hvad er der galt med mig?
Hej
Jeg er lige blevet 12 og jeg skriver herind om noget som begyndte for ca. en måned siden.
Det startede men at jeg blev meget agressiv når jeg blev sur det vil sige at jeg sparkede til møbler og kastede ting efter dem jeg var sur på (det skal siges at jeg plejer at kunne styre mig selv ok når jeg bliver sur).
Efter jeg havde været sur blev jeg altid mega ked af det og græd mindst en time før det begyndte at gå væk og mens jeg var ked af det tænkte jeg altid “hvad er der galt med mig” og sådan nogle ting men jeg ved ikke hvad der er der gør mig ked af det.
Jeg har til hverdag et meget travlt program med karate, kor, klaver og fritidsklub så jeg kom til at tænke på om det kunne være stres eller om jeg fejlede noget mere alvorligt. Jeg har haft lidt stres i 3 klasse engang men det var mere hovedpine og det var slet ikke så slemt.
En pige fra min klasse har en sygdom med at hun nemt går amok men nu tager hun piller imod det. Kan sådan noget smitte?
Jeg ved ikke heller ikke om det har noget at gøre med at jeg nok også bliver mobbet lidt men det er blevet meget bedre eller om det kan være fordi jeg er træt af at skulle ud til min far hver anden weekend. Jeg har lidt svært ved at sige farvel. Måske er det noget helt andet!
Jeg ved virkelig ikke hvad der er galt med mig men der må være et eller andet. Jeg håber i kan hjælpe mig. Jeg er virkelig bange for at jeg bliver sindsyg!
Hjælp!!!
Hilsen pigen der har brug for hjælp!
Andre der Hjælper
Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.
Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.