Kære 15-årige pige
Det er naturligt at være nervøs, når der sker noget nyt, fx som at skulle have briller eller som i dit tilfælde at skulle gå med høreapparater.Sådan har næsten alle det, tror jeg.
Men det er et vilkår, at du får brug for lidt hjælp til at høre bedre. Du kan selvfølgelig vælge at skjule apparaterne med hue, som du skriver. Men kunne man ikke forestille sig, at nogle vil undre sig, hvis du går med hue indendørs eller om sommeren? Og hvordan skal du bade til idræt osv.? Så får du alligevel opmærksomhed på en irriterende måde, tror du ikke?
Du skriver, at du frygter at blive mobbet. Det bekymrer mig lidt. Hvis du går i en god klasse hvor det sociale fungerer, så burde du ikke gå og være bange for det. Så måske er der også noget utrygt for dig i din klasse i forvejen? Hvis du eller andre bliver mobbet, så skal skolen og lærerne tage hånd om det og få det stoppet..
Kunne det være en idé, at du snakker med din klasselærer om din frygt for at blive mobbet, og at du aftaler en dag hvor du (måske sammen med din klasselærer) kan fortælle klassen, at du har fået høreapparater, og fortælle om hvordan sådan nogle virker og hvordan sådan nogle ser ud? Så kan klassen stille spørgsmål, hvis der er noget de ikke ved, og det er der garanteret. Det bliver måske en positiv oplevelse for dig at opleve, at de er interesserede og spørger ind til det? Er det i det hele taget ikke en rar tanke, at folk ikke kigger på dine høreapparater i ondskab, men bare af nysgerrighed?
I gamle dage oplevede nogle børn at blive drillet med briller, men nu er det helt almindeligt at selv vuggestuebørn får briller. Vi har vænnet os til brillerne. Måske er du den første på din skole som bærer høreapparat, og det skal alle så lige vænne sig til. Første gang de ser apparatet, så tænker de måske ”Hov, hvad var det?”, men når de har set dit høreapparat nogle gange, så har de allerede vænnet sig til det.
Kender du ikke det, at man lige ser en ting for første gang, og undrer sig lidt – næste gang man ser det samme, så undrer man sig mindre - og til sidst ser man det simpelthen ikke mere?
Du skriver, at din selvtillid er i bund. Jeg tænkte på, at det måske kunne hjælpe dig at være i med i en gruppe for teenagere med hørenedsættelse? Høreforeningen laver den slags grupper, og dér kan man hygge sig, udveksle erfaringer og støtte hinanden. Læs mere her: https://hoereforeningen.dk/hjaelp-til-dig/netvaerksgrupper/
Held og lykke med det hele.
Kærligst, BørneTelefonen