Brev

højde/lavt selvværd

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du lige pludselig er begyndt at tænke over din højde nu, når du bliver mobbet med den. Det kan godt sætte en hel masse tanker i gang og jeg synes, at det er sejt, at du skriver herind om det.

Du skriver, at det er noget der går dig meget på, og at du ikke selv føler, at du er så god til at sige fra overfor dem, der mobber dig. Jeg tænker, at det er rigtig godt, at du selv kan mærke, hvordan du har det, hvor dine grænser går, og at du måske gerne vil blive bedre til at sige fra. Jeg tænker, at det er en styrke, at du har den selvindsigt til at kunne mærke, hvordan du har det, og at du ikke føler, at du ikke får sagt ordentligt fra. Når det er sagt, så er det uanset om man siger fra eller ej ikke i orden at blive drillet så meget med ens højde, og at du føler, at de andre udpeger fejl ved dig.
Jeg læser det som, at det ville være hjælpsomt for dig at få hjælp til, hvordan det kan blive anderledes, og måske hvad der kan være med til at øge din selvtillid. Jeg håber, at det er rigtigt forstået.
Du skriver, at du først har fået det sådan med din højde efter, at du er flyttet skole, og de andre elever i klassen er begyndt at drille dig med det. Jeg vil sige til dig, at det simpelthen ikke er i orden, at drillerierne er så omfattende. Det er sådan, at der er en mobbepolitik på alle skoler, som skal sikre, at elever ikke bliver mobbet, og at der er en god stemning i klassen. Det er en ting, som lærerne skal hjælpe med.

Jeg tænker, om det mon ville være en hjælp for dig at tale med den lærer, som du er mest tryg ved eller måske en AKT-lærer på skolen? En AKT-lærer er en lærer, som hjælper med trivslen i klassen. Jeg tænker, at et bedre miljø i klassen måske vil kunne hjælpe på, hvordan du har det med din højde, hvordan du har det i skolen og med din selvtillid.

Det er ofte en god ide at have god tid og ro omkring sig, når man taler om noget, som fylder meget for en og som gør en ked af det. Hvornår ville mon være et godt tidspunkt at tale med din lærer? Nogle gange kan det også være en hjælp at sige til læreren, at der er noget vigtigt, som man gerne vil tale om. Så ved læreren også, at det er noget, som der skal tages god tid til. Hvornår ville mon være et godt tidpunkt at sige til læreren på, at du gerne vil tale om noget vigtigt?

For nogen kan det også være svært at skulle fortælle om noget, som faktisk gør en ked af det. Så kan det være en hjælp enten at tænke det igennem inden eller at skrive det ned, som man gerne vil sige. Så er man sikker på, at man får sagt det, man vil. Hvad ville mon virke bedst for dig? Det er også en mulighed, at du viser læreren det her brev. Så kan læreren se, hvordan du har det og hvilket svar, jeg har givet dig. Kunne det mon være en mulighed?
Jeg kan godt forstå, at du tænker mere over din højde nu, hvor du bliver drillet med den. Du skal vide, at kroppen udvikler sig meget forskelligt og på forskellige tidspunkter. Man kan ikke selv bestemme, hvor høj man bliver, selvom man nogle gange tænker, at det kunne være rart at bestemme. Vi ser alle forskellige ud, og jeg har talt med flere piger på BørneTelefonen om noget ved deres krop, som de gerne ville have var anderledes. Jeg tænker, at mange måske har et eller andet, som de er mindre tilfredse med, og nogle gange kan man også blive mere kritisk over for sig selv og hvordan man ser ud – specielt, hvis andre påpeger ting ved en.

Det er ikke din skyld, at du bliver mobbet med din højde, og mobning udspringer fra et dårligt miljø i klassen og ikke fordi der er noget galt med dig. I forhold til din selvtillid kunne en hjælp for dig måske være at begynde at tænke over nogle af de ting, som du er glad for ved dig selv. Nogle gange kan det være en hjælp at tænke på, hvad man er god til og hvilke egenskaber man godt kan lide ved sig selv. Gad vide, hvordan det ville være for dig? Jeg tænker, at det måske kunne hjælpe på, hvordan du har det med din selvtillid.

Samtidig vil jeg sige, at det måske kan være en hjælp for dig i forhold til at få det anderledes med dig selv og din højde, men at jeg samtidig tænker, at det er vigtigt, at mobningen stoppes, sådan så din højde ikke er noget, som skal blive ved med at gå dig på, og så du kan få det bedre i klassen. Jeg tænker, om der er nogen i din klasse, som du har det godt med og måske har talt med det om? Det kunne måske være rart at tale med en veninde om, hvordan du oplever det i klassen. Det kan også være, at din veninde kan støtte dig i klassen og hjælpe dig med, at det bliver anderledes. Hvad tænker du mon om at kunne tale med en veninde om det?
Du nævner ikke dine forældre i brevet. Jeg tænker, om du mon har talt med dem om det? Jeg tænker, at de måske kunne hjælpe med, at der bliver gjort noget i klassen. Samtidig kan det også være rigtig rart at have nogen, som støtter en, og som man kan komme til, når man synes noget er svært. Hvordan ville det mon være for dig? Ellers kunne det måske være en anden fra din familie? Gad vide, hvornår det kunne være et godt tidspunkt at tale med dem om det på? Som jeg skrev tidligere, kan det være en god ide at tænke nogle af de ting, som man gerne vil sige igennem, så man får sagt det man gerne vil. Mon det ville være en hjælp for dig?
Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe eller SMS’e til Børnetelefonen på 116 111 eller at chatte med Børnetelefonen. Det kan nogle gange være rart at få talt med andre om det, hvis der er noget du har brug for at få vendt eller få råd til, hvad du videre kan gøre. Du har gennem det her brev vist meget mod og styrke ved at kunne sætte ord på, hvordan du rent faktisk har det med, at de andre elever driller dig, selvom du ikke giver udtryk for det overfor dem. Det er så sejt, at du har skrevet herind, og jeg håber, at du kan bruge nogle af mine svar til at få hjælp til, at drillerierne stopper. Mange hilsner fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat