Brev

Hjælp mig

til BørneBrevkassen

Hej jeg hedder RS.

jeg er 10 år. jeg har opmærksomheds forstyrrelse og ved ikke hvordan jeg skal fortælle det til min klasse, jeg er virkelig nervøs.

Jeg føler mig lidt gjort til grin og virkelig anderledes ved at skal holde pauser og have lidt svært ved at koncentrere mig.

Hvad gør jeg hjælp mig please.

Dreng, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære RS
Tak for dit modige brev. Det kan sætte en masse tanker i gang, når man er nervøs for, hvordan andre vil reagere på noget, man gerne vil have sagt. Det er ret flot af dig at tænke over, at du skal sige det til din klasse og hvordan de mon vil reagere – det er bare sejt at skriver herind om det!    Først og fremmest tænker jeg, at det ikke er noget, du skal være alene om at fortælle til klassen. Det kan nemlig være rart både at tale det igennem med andre voksne og at have nogen til at støtte én i at få det fortalt. Ofte er det en god ide at have talt med en lærer om det, inden det bliver fortalt. Læreren kan nemlig både sige det til klassen, støtte dig og komme med forslag til, hvad der i det hele taget skal gøres i den her situation. Nogle gange er det en god hjælp, hvis det er en AKT-lærer, der taler med klassen om det. Der er AKT-lærere på alle skoler og de arbejder med, at der skal være en god stemning og trivsel i klassen. En AKT-lærer vil kunne tale med din klasse om det på en god og forståelig måde, så der forhåbentlig ikke er nogen, der vil drille dig med det. Gad vide om du ved, hvem der er AKT-lærer? Ellers ved dine lærere det, og de vil kunne hjælpe dig. Hvem af alle dine lærere vil være bedst at tale med det om? Det er også en mulighed, at dine forældre tager kontakt til din lærer om det, hvis du hellere vil have det.    Gad vide om du har talt med dine forældre om, at du vil fortælle det til klassen? Jeg tænker, at det måske kunne være rart for dig at tale med dine forældre om, at du gerne vil sige det, men er bange for, hvordan andre vil reagere. Det kan være, at de har gode råd til, hvordan det kan blive sagt til klassen. Hvordan vil det være for dig? Jeg kan godt forstå, at du er nervøs for, hvad andre vil sige og gøre. Vi er alle forskellige og har brug for noget forskelligt. Nogle kan koncentrere sig i lang tid, og andre kan koncentrere sig i kort tid. Nogle er bedst til dansk, og andre er bedst til musik. Det er helt naturligt, at vi er forskellige. Derfor skal der også være plads til alle. Jeg ved godt, at det kan lyde let at skrive det på den måde. Men det er bare sådan det er. Måske kan det være rart for dig at tænke sådan, når du føler dig anderledes i forhold til ikke at kunne koncentrere dig lige så lang tid, som du har lyst til. Hvad tænker du mon om det?    Nogle gange kan det også være en hjælp at tænke over, hvad man egentlig selv tænker om andre, som har noget de har svært ved. Sommetider er man nemlig mere kritisk overfor sig selv end andre er, og man tænker ofte mere kritisk om sig selv, end man tænker om andre. Det kan jo være, at de andre fra din klasse ikke tænker, at du er anderledes eller til grin. Giver det mon mening, det jeg har skrevet? Du er velkommen til at ringe til BørneTelefonen for at tale videre om det. Nummeret er 116 111, og vi ved ikke, hvem du er, når du ringer ind.    Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig. Det er super sejt af dig at skrive herind. Jeg kan godt forstå, at du er nervøs og man kan hurtig komme til at føle sig lidt anderledes fra andre. Men husk, at vi alle er forskellige, og det skal der være plads til. Du har vist et godt mod ved at skrive herind – modighed er en rigtig god egenskab i den her situation. Mange hilsner fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat