Kære C!
Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver, for jeg kan høre, at er rigtig ked af det i øjeblikket. Jeg vil forsøge at hjælpe dig, så godt jeg kan.
Jeg er ked af at høre, at dine forældre er skilt, og at du kort tid efter mistede din far. Det er to voldsomme ting, der er sket for dig, så jeg kan godt forstå, at du er rigtig ked af det.
Det må også være rigtig hårdt for dig, at du føler, at alle er ligeglade med, at du er ked af det, og at dine klassekammerater mobber dig med det. Det er ikke i orden, at de gør det. Du har lov til at være ked af det.
Jeg tænker på, om dine klassekammerater mon har fået at vide, hvorfor du er ked af det? Har lærerne eller nogen andre fortalt dem det? Måske kan de ikke forstå, hvorfor du er ked af det, hvis de ikke ved, hvad der er sket med din far? Måske kan du, evt. sammen med din mor, snakke med dine lærere om, at det er vigtigt, at de andre i klassen får at vide, at din far er død, og at du derfor er rigtig ked af det. I kan måske også snakke om, hvad du har brug for at dine klassekammerater gør eller siger til dig, når du er ked af det. Måske har du brug for at få et knus af dem?
Når børn mister forældre, bliver de altid rigtig, rigtig kede af det, og har brug for hjælp fra voksne til at snakke om det. Hvis man ikke snakker om dét, man er ked af, er det lige som om ked-af-det-heden vokser som en stor klump inde i maven, og man bliver bare mere og mere ked af det.
Hvis man får hjælp fra nogen voksne, fx psykologer eller andre, kan man få klumpen til at blive mindre, og måske finde en plads til den, hvor den kan være, uden at den kommer til at fylde det hele. Jeg tænker på, om der mon er nogen voksne, der snakker med dig om, at du har mistet din far og er rigtig ked af det?
Hvis der ikke er nogen, der har snakket med dig om det, tror jeg det er rigtig vigtigt, at du får noget hjælp. Jeg tror, det vil være bedst, hvis du kan snakke med din mor om, at du er rigtig ked af det, og gerne vil have hjælp til at bearbejde din sorg. Hvis du synes, det er lidt svært, at sige til din mor, kan du måske vise hende det brev, du har skrevet til BørneTelefonen, og mit svar til dig.
Du kan få hjælp på nogle forskellige måder. Dem vil jeg fortælle dig lidt om, så du også kan vise dem til din mor:
Dig og din mor kan få en tid hos din læge, og bede om en henvisning til en psykolog, der kan hjælpe dig.
I kan også snakke med dine lærere, skolepsykologen eller sundhedsplejersken på din skole.
Der er også mulighed for at få hjælp fra en rådgivning (det er lidt lige som BørneTelefonen), der hedder Børn, Unge og Sorg. Man kan gå ind på deres hjemmeside på www.bornungesorg.dk. De har anonym telefonrådgivning man-torsdag kl. 17-21. Deres tlf. nr. er 70 20 99 03. De har også en brevkasse og chatrådgivning. De kan også tilbyde samtaler til børn og unge, som har mistet en forælder.
Jeg håber, at du kan snakke med din mor om, hvilken af de forskellige muligheder I kan vælge, så du kan få noget hjælp hurtigt. Du er også altid meget velkommen til at ringe, sms’e eller chatte, hvis du bliver ked af det, eller har brug for at snakke med en sød rådgiver. Telefon nr. er 116 111, og der er åbent fra kl. 11-23 alle dage.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar.
Mange knus og kærlige hilsner fra BørneTelefonen
