Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp! Hvad skal jeg gøre

Hej?

Jeg har brug for hjælp?

Jeg bliver ikke selv mobber på nogen måde, men en af mine “venner” gør…. jeg bryder mig faktisk ikke om hende. Og det er der ingen i vores klasse der gør. Og det er hun kun selv skyld i!! (Hun har altid løget, blærer sig og sådan noget) Jeg ved ikke om det er rigtig mobning men….ja…. i min klasse har jeg 3 virkelig gode venner. (Venner med alle) men de her er bare mine piger!! Hun har så løget og pisset en af mine veninder af, hun hænger altid på min Aller bedste ven ligemeget hvad! Vi kan aldrig være alene! Og hvis vi så endelig har blanlagt det til en fest (6 klasses fest) ringer hendes mor til min bedste vens mor og så hænger vi på hende igen! Ved min tredje veninde prøver hun at splitte hende ad fra os! Så hun kan tage hendes plads..eller noget. Og så siger hun at hende og min bv er bedste venner?! (Alle ved det er løgn men ja…) Derfor er der ingen der kan lide hende? Hvis du spørger mig er det TOTAL selvforskyld… hvilket de andre også mener…hun har ikke været i skole et par dage…og hun er blevet bagtalt af virkelig mange.. men det er hendes skyld

Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre…. jeg intet forhold til hende og synes bare hun er en KÆMPE længe om foden!? men har sku aligevel ondt af hende da alle hader hende og hun ingen venner har… HJÆLP!!

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12

Tak for dit brev. Det lyder til at din 'ven' og hele klassen er endt i en rigtig ærgerlig situation. Nemlig, hvor der er en, der bliver mobbet. 

Men hvor er det godt at du har skrevet herind. Det viser at du er en pige med empati. Det betyder, at du kan sætte dig i en andens sted og føle, hvordan de må føle. 
Det lyder til at hende, der bliver mobbet, er kommet galt afsted i flere tilfælde og har truffet nogle dårlige valg. Det kan vi alle komme til. Men desværre for hende, lyder det til, at hun har gjort sig uvenner med mange på vejen. 
Men måske kan du og klassen hjælpe hende med at finde vejen tilbage? 
Det er ikke rart for nogen i klassen, når der er en, der bliver mobbet. Det skaber en rigtig modbydelig stemning og alle bliver angste for om de selv står for skud, hvis de forsvarer eller hjælper den, der bliver mobbet. Men det kunne være en løsning? At der er en eller flere, der har modet til at sige fra overfor dem, der mobber. Det betyder jo ikke, at man så synes alt er glemt og at man nu er veninder med hende, der bliver mobbet, men det sender et signal om at mobning IKKE er i orden og at i som klasse ikke vil finde jer i at nogen bliver mobbet.
Det er virkelig en opgave, der kræver rigtig meget mod. Men hvis I er flere om det, kan det måske lykkes? 

Det er altid de voksnes ansvar, at sikre at alle elever i klassen trives, så jeg tænker det er vigtig du/I tager en snak med jeres lærer, hvor dufortæller de ting, du fortæller mig, så læreren kan sørge for at både pigen, men også I andre får det bedre.
Fortæl din lærer, at du og mange af de andre, synes det er rigtig svært at være venner med hende, fordi hun har gjort noget mod jer, som I har svært ved at glemme og tilgive, men at det nu er sådan at alle har vendt sig mod hende og at du er bekymret for hende?
Måske læreren kan tage det op i klassens time og I sammen kan finde ud af hvordan I kommer videre og bliver en mobbefri klasse? - Men det kræver at i som klasse kan tilgive og give en chance til, og det kan læreren hjælpe jer med.

Jeg håber I som klasse får det løst. Det er i hvert fald en god start at klassen har en pige som dig, der synes, der er brug for hjælp og måske endda har modet til at få det stoppet. 

Kærlige hilsener 
BørneTelefonen
 

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat