Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp!

Hejsa, jeg er en pige på 11, 12 om 1 måned.

Jeg har for et par dage siden skrevet til jer omkring min nervøsitet og at jeg var bange når folk går forbi mig.

Jeg gik så her tidligere i dag alene ned til min ven fordi vi skulle lave en skole opg sammen.
På vejen der ned mødte jeg et par mennesker, jeres råd jeg havde fået virkede ( det var jeg skulle tro på mig selv og sige til mig selv jeg godt kunne gøre det her )

Men tæt på min vens hus var der tre børn der sad og legede jeg tænkte jeg godt kunne komme forbi dem, der sad en pige med en stor hund ved en sø jeg tænkte hvis hunden løber hen til mig så dør jeg, efter det blev jeg lidt mere nevøs, men hunde løbede ikke efter mig, kort efter hunden sad der to drenge der sad og legede i sneen, jeg gik stille oh roligt forbi men før det kunne jeg se de sad og hviskede, og jeg tænkte at det nok var noget om mig men at jeg skulle bare ignorere det.

Da jeg gik forbi dem begyndte de at kaste snebolde på mig, de ramte mig ikke, men jeg gik helt i panik jeg tænkte at jeg skulle bare væk her fra nu og det var lige nu, kort efter hørte jeg ham den ene sige “hvis jeg bare havde ramt lidt bedre havde jeg ramt hende lige i” han mente min røv/numse, jeg kunne ikke tro det, de to begyndte at grine og jegs kal lige sige at de er sådan 9-10 år gamle.

Jeg stoppede op og var virkelig som i virkelig tæt på at sige fuck jer i skal sku ikke sige sådan om mig, små lorte unger og ja jeg havde lyst til at sige det. Men en stemme sagde at “det er ikke dig at sige sådan noget til folk desuden er det syndt for dem du taler så grimt til dem, og så tør du jo alligevel ikke” jeg kunne efter det ikke gå, jeg prøvede men det var meget svært, jeg begyndte også at græde jeg kunne ikke klarede det mere, mit hjerte havde aldrig før slået så hårdt som det gjorde nu, det er svært at beskrive hvordan det følelse men det var virkelig ubehageligt.

Det hele var lige gået så godt. Det skal lige siges at jeg har det svært med min krop, altså når jeg går i byen hvor andre er så skal jeg altid dække min røv/numse til fordi jeg ikke kan lide at folk kan se den, jeg kan ikke sige hvorfor men jeg kan bare ikke lige det, det er meget slemt med mænd/drenge jeg kan ikke klare hvis de ser min røv/numse. Derfor gik jeg helt i “panik” da de to drenge sagde det.

Kan jeg få nogle råd til hvad jeg kan gøre, det ville betyde meget for mig.

Kh pigen der hader sit liv.

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11, 12 om 1 måned.

Hvor er det godt, at du igen skriver ind omkring, hvordan du har det for tiden. Jeg er glad for, vores råd virkede for dig. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe dig endnu længere.

Jeg kan høre, at du får mange tanker, når du går forbi andre. Du tænker både over, hvad der vil ske, hvordan du ser ud og hvad andre mon tænker om dig.

På BørneTelefonen taler jeg med andre børn og unge, som også får urolige tanker, som kan være svære at stoppe. Det fortæller jeg dig, fordi det godt kan være rart at vide, at man ikke er alene om at blive nervøs tæt på fremmede.

Det som de to drenge gjorde, var ikke okay. Så jeg kan godt forstå, at du fik lyst til at sige noget til dem, som måske ikke ville være så sødt. Men du gjorde det ikke. Det må have krævet stor styrke.

Det er vildt ærgerligt, at gåturen endte med, at dit hjerte hamrede, og du blev ked af det. Men når jeg læser dit brev, ser jeg også, at det meste af gåturen faktisk gik godt. Jeg synes virkelig, det var godt klaret, at du havde mod på at gå alene og kunne mærke, at det faktisk hjalp at tro på dig selv og sige “Jeg kan godt!” til dig selv.

Det er en stor styrke, at du har mod på at arbejde med at få det bedre med at gå forbi fremmede på den måde.

Jeg kan høre, at dine usikre tanker fylder meget, når du går forbi andre. Nogle gange kan de tanker man har, fylde meget og vokse sig større ligesom en ballon. På sammen måde kan ens hoved blive fyldt op med tanker, og det kan være svært at rumme. Mon du også kan have det på den måde?

Nu ved jeg ikke, om du også fik det her råd sidste gang, du skrev. Men mit bedste råd er at finde en, som du er tryg ved, som du kan tale med om dine tanker. Det kunne være din mor, far, en veninde eller en lærer. Når man fortæller en anden om ens tanker, oplever mange at få en større ro indeni.

Du kan starte med at sige: “Mor, jeg har det stadig vildt svært med at være tæt på fremmede. Jeg kan slet ikke klare, at andre skal kigge på fx min numse. Har du nogensinde haft det sådan, og tror du, du kan hjælpe mig med at få det lidt bedre med det?”

Nogle gange opdager vi, at vores forældre engang har haft de samme tanker som os eller haft lignende oplevelser. Det kan også være rart, at fx din mor eller din lærer ved det, så du ikke er alene om at vide, du har det sådan her. Som sagt bliver svære ting ofte med det samme mindre, så snart man deler dem.

Et andet råd kunne være, at når du får urolige tanker, så at sige dem imod. Tænk på, at du ikke vil finde dig i, at dine tanker skal forstyrre dig og forhindre dig i at gå forbi andre en anden gang.

Her under Corona-nedlukningen ved jeg også, at mange får det svært med at komme udenfor en dør. Vi arbejder og går i skole derhjemme, og pludselig bliver det ekstra mærkeligt at gå ud i verden og møde fremmede. Mon du også kan have det sådan? Det er i hvert fald meget almindeligt og helt okay, hvis det er ekstra svært i øjeblikket.

Du skriver også, at du har det svært med din krop. Du er langt fra den eneste, der har det sådan. Nogle gange kan tankemylder hænge sammen med ens selvværd. Mon det også er sådan du har det?

Her kan det være en ide at lave nogle selvværdsøvelser. På BørneTelefonens hjemmeside, kan du få inspiration til det her.

Jeg håber, at mine råd har kunnet hjælpe dig. Ellers er du meget velkommen til at skrive eller ringe ind igen på 116111.

Så ser vi på, hvordan vi ellers kan hjælpe dig.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen.

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat