Kære pige på 12 år.
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du savner en, du kan tale med. For du har gode erfaringer med at tale med en voksen på din tidligere skole.
Jeg fornemmer i dit brev, at det hjalp dig rigtig meget i hverdagen, og at det var med til at gøre dig glad.
Du kan sige det til én af dine lærere på din nye skole. Én lærer, som du føler, du kan tale med.
Her kan du fortælle, at du ønsker at have en voksen-støtte-person. En person, som du kan tale med, når tingene føles svære. Og du kan fortælle, at du havde sådan en person på din tidligere skole.
Din lærer kan fortælle dig om, hvilke muligheder, der er for dig.
Hvis du selv har svært ved at sige det til din lærer, kan du også sige det til én af dine forældre, hvis du bor hjemme. Så kan din mor eller far støtte dig og tale med din lærer sammen med dig.
Hvis du ikke føler, at du kan tale med dine forældre, har du måske en moster, tante eller mormor, som du kan tale med?
Du kan også vise den, du fortæller det til, dit brev og vores svar. Måske føles det lettere for dig, når du ikke selv skal starte samtalen?
Hvis det kan være en hjælp for dig, så er du også super meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen. Her kan vi tale lidt mere om, hvad du kan gøre.
Dine forældre kan også ringe til http://ForældreTelefonen , så kan vi sammen med dem tale om SSP.
Du er også altid velkommen til at kontakte til os igen.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen.
