Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp..

Hejsa.

Jeg er en pige på 16 år, som bliver mobbet i skolen.

Det har stået på siden 4. klasse. Sidste år (7.) Var der ikke noget, og der fik jeg mega gode karaktere, men efter de er begyndt igen, har jeg fået 02 i alle fag.

I7. var jeg oppe på 7, 10 og 12. Det har påvirket mig rigtig meget, og har cuttet pga det.

Ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre, håber I kan hjælpe mig..

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år.

 

Det lyder bestemt ikke spor sjovt at være blevet mobbet siden 4.klasse. Du skriver at der ikke var noget i 7.klasse og at du fik rigtig gode karakterer. Hvor lyder det bare imponerende at du kunne få så flotte karakterer i skolen sidste år. Det giver mig tro på, at du igen kan få det godt igen, hvis mobningen bliver stoppet af nogle voksne.

Ved du mon hvad der gjorde, at de ikke mobbede sidste år? Var det pga. en lærer, nogle andre elever eller noget helt tredie?

Jeg tænker, at du bestemt ikke skal finde dig i at få ødelagt din 8.klasse fordi der er nogle der mobber. Måske har du talt med din lærer om det før, men jeg synes du skal sige eller skrive det igen og insistere der skal hjælp til fra skolen, så mobningen stopper. Det er skolen ansvar at alle trives og har det godt i skolen. Jeg håber, at dine forældre eller måske en veninde kan hjælpe dig med at det bliver sagt eller skrevet til en lærer elle skolelederen.

Det er også vigtigt, at du taler med nogen om, at du er så ked af det, at du føler du er nødt til at cutte. Mon det vil være rart at tale med dine forældre om hvordan du har det? Selvom det kan være svært, så håber jeg , at du vil tage en snak med dem eller en af dem. Du kan jo fortælle det, som du har mod på at sige og begynde snakken der. Det kan være det om karakterne i 7. klasse du snakker om og fortælle, at mobningen i klassen påvirker dig så meget at det er svært at være i skolen og du har brug for deres hjælp til at skolen gør noget for at stoppe mobningen. Eller måske har du brug for at gå på en anden skole, hvor du er tryg og har det godt?

 Du er også altid meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen og snakke lidt mere om, hvad det er der sker i skolen og når du bliver så ked af det, at du føler trang til at skade dig selv. For ligesom det er vigtigt at mobningen bliver stoppet, så er det også vigtigt at cuttingen også stopper - og der skal de voksne på banen og tage ansvar, så du igen kan trives og få det godt igen, ligesom sidste år.

Jeg både håber og tror det kan lykkes.

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen.

 

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat