Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har det dårligt

Hej brevkasse.

Jeg er 12 snart 13 og ved at komme i puberteten. Jeg blev en smule mobbet i en klasse så jeg flyttede til en anden klasse men det er som om at der ikke skal særligt meget til at gøre mig ked af det

hver dag når jeg kommer hjem fra skole græder jeg helt vildt når jeg fortæller hvad folk har sagt i skolen for eks hvis en har sagt at han/hun syntes jeg er dum eller hvis jeg føler mig udenfor osv.
 
mig og min mor syntes det er underligt at jeg bliver så ked af det og hvis det bliver ved skal jeg prøve sygolog.

Ville bare vide om det er normalt MEGET nemt at blive ked af det og føle sig uønskende hvis man lige har startet på ny i en nye klasse og nye venner er det også noramlt at være meget nervøs om hvad folk tænker om en?

hilsen mig

Dreng, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 12 år
Når du er blevet mobbet i din gamle klasse, har du jo nogle oplevelser med derfra, som ikke er særlig rare, og som har gjort dig sårbar.  Derfor tænker jeg, at det er meget forståeligt, at du er optaget af, hvordan du bliver modtaget i din nye klasse, og hvad de andre tænker om dig. Det synes jeg, lyder helt normalt.
Men det skal selvfølgelig ikke være sådan fremover, at du græder voldsomt hver dag, når du fortæller om skoledagen. Så hvis det fortsætter, synes jeg, at din mors forslag om at tale med skolepsykologen, er en god idé. Ikke fordi du er unormal, men fordi der kan være oplevelser fra din tidligere skole, som psykologen kan hjælpe dig med.
Jeg synes også, at I skal snakke med din klasselærer om dine vanskeligheder ved skoleskiftet. Lærerne ved godt, hvor svært det kan være at komme ind i fællesskabet, især hvis man er blevet mobbet, så jeg er ret sikker på, at du vil kunne få hjælp derfra.
Det er altså helt almindeligt, at du reagerer, som du gør. Du behøver ikke være flov over dig selv. Tvært imod synes jeg, du skal være stolt over, at du har skiftet skole og er kommet væk fra mobningen. Det er godt gået.
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat