Brev

giver snart op (LORTE LIV)

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år. 

Hvor er det godt, at du skriver herind. Det lyder til, at du har en masse ting, som ikke er rare for dig. Jeg vil prøve at hjælpe dig så godt som jeg kan. 

Du skriver, at du ikke ved, hvor du kommer fra. Det tænker jeg, er et sted du kan starte. Prøv at spørge dine forældre, hvor du kommer fra. Du kan også spørge dem, hvorfor I er flyttet. Når du får svar på alle dine spørgsmål, så bliver det måske lidt lettere, at håndtere alt det andet. For at finde ud af, hvem man er som person, så kan det være rigtig rart at vide, hvor man kommer fra og hvordan man er vokset op. 

Den måde dine klassekammerater behandler dig på er bestemt ikke ok! Det skal stoppes nu! Det er ikke fair, at du skal gå rundt og have det så skidt. Det kan desværre være rigtig svært for lærerne at se, når der foregår mobning. Måske er du god til at skjule, at du er rigtig ked af det. Det kan være, at du ikke selv føler, at du skjuler det, men måske kommer du til det. Det er i hvert fald vigtigt, at du får snakket med en voksen på din skole. Du skal fortælle, hvordan du har det i klassen. Den voksne skal nemlig hjælpe dig, så du får det godt i skolen. 

Det lyder til, at lærerne på din skole, skal have fokus på, hvordan man taler til hinanden og hvordan man opføre sig over for andre. Selvom man ikke er venner, så skal man snakke pænt og behandle hinanden med respekt. Dine lærere kan faktisk kontakte Børns Vilkår, hvis de gerne vil have hjælp til at stoppe mobning. Der er sikkert andre i din klasse som også har det svært, sådan er det tit, hvis der er nogen der bliver udsat for mobning. Det gør nemlig at andre i klassen også bliver utrygge og bange for, at de også bliver mobbet, hvis de gør noget ved det. Måske kan du bruge vores gode råd om mobning og kigge sammen med dine forældre, så de også ved lidt om, hvad de kan gøre:  https://www.bornetelefonen.dk/tema/mobning-drillerier

Det er de voksnes ansvar, at børn trives. Det er både dine forældre og dine lærere, der kan og skal hjælpe dig. Dine lærere kan kontakte Børns Vilkår via dette link: https://bornsvilkar.dk/radgivning/undervisning/mobning/mobning - mon du kan vise det til dine lærer eller en god lærer på skolen?

Jeg tror, at det ville være godt for dig, at lave noget i din fritid, når du er færdig med skolen. Det kan være alt muligt. Svømning, håndbold eller noget kreativt. Måske har du allerede en eller anden interesse. Hvis du starter til en aktivitet uden for skolen, så er det en super mulighed for dig, at få nogle nye venner. Når man starter til en fritidsaktivitet, så har man automatisk noget til fælles og så kan det nogen gange være lettere at blive venner. Måske kunne du snakke med dine forældre, om at starte til en fritidsaktivitet. Hvis du synes, at det er svært at finde ud af, hvad man kan gå til, så kan du helt sikkert også få råd hos din lærere. De ved sikkert, hvad man gå til af fritidsaktiviteter tæt på dig. 

Husk, at du altid kan ringe ind til BørneTelefonen, hvis du føler dig alene eller bare har brug for at snakke med der lytter til dig 116111. 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat