Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forelskelsen/Seksuaiteten bringer til mobning.

Hej, jeg er en dreng på 15.
Jeg har det her problem eller ikke rigtig et problem, men at jeg er biseksuel og faktisk mest til drenge, og jeg har ikke sagt det til nogen, men endte pludselig i skolen, så siden der har jeg faktisk bare været mig selv,

men mit problem er, jeg bliver mobbet med det hver dag, og det gør ret så ondt, når jeg ikke selv kan gøre for det, men det ændre ikke på den måde jeg selv ser mig på,

men altså, en af de værste beskeder er nok. “Hey (Mit navn)? jeg ved du ser det her, men du skal vide du er for klam, hvordan kan du tænde på begge køn? Når ja det er sikkert fordi det er dig, du er jo alligevel psysisk syg eller både dit hoved og hjerte har du problemer med(Det skal lige siges jeg har nogen hjerteproblemer), for du har ingen medfølelse eller følelser kun for dig selv. Og intet hjerte har du, du kan sikkert heller ikke bruge det fordi din puls bliver for høj til at bruge det psysiske (Mit navn)”

og så en “Hahaha hva’ så’ biseksuelle? Hygger du dig med at sutte pik og fisse samme tid?” og det rammer mig faktisk rigtig hårdt lige i hjertet, for jeg kan ikke selv gøre for jeg faktisk er til begge køn, og jeg er ret så stolt over jeg er det, og vil heller ikke lave om på det, men jeg har haft forsvaring før fra andre, og det endte med det gik ud over mig, så jeg fik tæv, en ret så slem en,

og jeg har prøvet at have haft fat i lærer, hvor vi har snakket om det i timen, men det hjalp ikke, så jeg er virkelig begyndt at falde samme og jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre, er den eneste udvej virkelig at skifte skole?

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15

Tak for dit rørende brev. Du har helt ret i, at man ikke selv vælger den ene seksualitet frem for en anden – og derfor er det også helt urimeligt, at dine skolekammerater opfører sig, som de gør.

I dit brev citerer du nogle beskeder, som du har fået tilsendt, mon du selv har navnene på de personer, der har skrevet til dig? For selvom du skriver, at du allerede har talt med en lærer om det, så virker det ærligt talt ikke til, at det har hjulpet – og det er først godt nok, når de andre lærer at opføre sig ordentligt! At blive mobbet med sin seksualitet (og for den sags skyld alt andet) er aldrig i orden, og det er faktisk skolens ansvar at sørge for, at det stopper.

Derfor vil jeg råde dig til, at du tager fat i din lærer igen og fortæller ham/hende, at tingene ikke er blevet bedre. Du kan fx medbringe nogle af de beskeder, som du har fået, for jeg er slet ikke i tvivl om, at det er meget alvorligt, når jeg læser dem. Det er der simpelthen ingen, der kan holde til at høre på. Du kan også overveje at vise dem dit brev og mit svar, hvis det kan gøre samtalen lidt lettere at komme i gang med?!

Under alle omstændigheder er det rigtig vigtigt, at du ved, at der intet er galt med dig. Vi mennesker er heldigvis forskellige – og det er jo det, der gør det spændende at være menneske. Desværre har vi indimellem en meget  lille forståelse af, hvad der er rigtigt og forkert. For der er intet forkert ved at være bi- eller homoseksuel. Det eneste, der gør, at det er lidt anderledes er, at flertallet har en anden seksualitet, men det er jo ikke lig med, at det er mere rigtigt. Jeg håber, du forstår, hvad jeg mener?!

Og så vil jeg afslutte med at minde dig om det, du så fint skriver. Nemlig ”at du faktisk bare har været dig selv” efter det kom frem, at du er biseksuel – og netop derfor skal du kæmpe for din ret, så tingene kan blive ordentlige på din skole. Du skal med andre ord ikke flytte skole på grund af det. Det er de andre, der skal lære at udvise accept og forståelse for, at der er flere forskellige måder at leve sit liv på, herunder også forskellig seksualitet. 

Hvis du har brug for det, er du mere end velkommen til at ringe eller ringe til BørneTelefonen på 116111. 

De bedste hilsner
BørneTelefonen 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat