Hej dreng på 14 år
Jeg forstår godt, at du synes det er svært, når dine forældre beskytter din lillebror, når det faktisk er HAM, som driller dig. Du bliver måske sur og kommer til at slå, selvom det muligvis ikke er det du vil. Du oplever at dine forældre ikke hjælper dig , men i stedet skælder ud og giver dig skylden for jeres konflikt?
Jeg synes det er en rigtig god ide at at du beder om hjælp til, hvad du kan gøre. Det er tit lettere at løse et problem, når man deler det med andre.
Jeg vil gerne forsøge at hjælpe dig.
Mange børn oplever, at søskende kan være irriterende, også selvom man faktisk holder meget af hinanden. De fortæller også om, at de føler, at forældrene ikke lytter , men istedet forsvarer de yngre søskende, når der opstår konflikter. Men det hænger også tit sammen med, at forældrene ikke har været med fra starten af en situation.
Forældre opdager nogen gange først, hvad der sker, når der råbes højt, eller én begynder at græde … Er det mon også sådan hos jer? Det kan være svært at vide, hvem der har mest brug for hjælp, hvis man ikke har været der.
Jeg ved, at der kan være forældre, der har forventninger om, at deres ældste barn skal være både fornuftig og forstående. Kan det mon være dét, som dine forældre tænker, når de siger det med, at du er barnlig? Tit er det ikke noget forældre er bevidste om … men mere noget som opstår når bølgerne går højt i familien. Jeg ved jo ikke, hvordan det helt er hos jer.
Men jeg tænker, at det er HELT OK at sige fra overfor det. Du har også forsøgt at få dine forældre til at forstå det, men det er ikke helt lykkedes.
Men synes at du skal gøre et forsøg mere. Jeg vil foreslå dig at prøve at snakke med dem igen. Måske det skal siges på en anden måde ?
Jeg synes, at du skal prøve at fortælle dem at du ikke synes det er rart at komme til at slå din lillebror. Når man kommer til at slå, så skyldes det tit, at man ikke ved, hvordan man ellers skal sige STOP. Mon du kan genkende det? Du kan måske sige til dem, at du gerne vil have deres hjælp til at løse jeres problemer uden at slå?
Måske det kunne være en ide at vise dem brevet og svaret til dig?
Det kunne også være, at du havde en anden voksen du kunne snakke med først? En i familien? En som kender dig og kan komme med forslag til, hvad du kan sige og gøre?
Uanset, hvem du snakker med om det, skal du vide, at du har ret til fortælle om dine følelser og meninger, som du gør i dette brev. Også selvom dine forældre ikke er enige med dig
Jeg håber I finder en løsning sammen, så du kan undgå at slå.
Men husk at du selvfølgelig også er velkommen til at ringe/skrive på BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for det.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
