Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

føler mig alene….

HEJ BB……
jeg er en pige på 13. jeg har dårligt selvværd da jeg føler mig for tynd og blive næsten hver dag bagtalt. hver dag når jeg kommer i skole er der ingen der sige, går over til mig eller siger hej, jeg prøver at går over til de andre i min klasse men de laver et dumt ansigt ad mig og går.

i min klasse er vi delt i grupper de hedder ” de seje” “normale” “nørder” “drengene” “og mig” jeg havde en rigtig god ven for et par år siden, men nu er hun begyndt at bagtale mig og gøre grin ad mig. alle i klassen er begyndt med at gøre det nu og jeg er ved at få nok.

jeg sider hver dag i skolen i den anden klasse og grader. da fleste sparker til mig og slå mig kommer jeg tit hjem med en forstuvet fod eller finger. før i tiden gad jeg godt sige noget højt i klassen, men nu hvis vi skal læse op eller noget siger jeg nej og går, jeg tænker at dem fra min klasse griner og gør mig til grin hvis jeg siger noget.

jeg har altid sagt til min mor og far at jeg elsker min klasse og det er den bedste klasse i verden og jeg har mange venner. så spørg de hvorfor jeg aldrig er sammen med nogle og jeg svare ” at i min aldre sider man på facebook” selvom de ikke går.

hver dag jeg kommer hjem fra skole er jeg alene og jeg er normalt bare overhovedet ikke den type der elsker at være alene. jeg elsker at være sammen med mennesker og shoppe. men nu tør jeg næsten ikke at gå nej i byen mere, og hvis jeg gør føler jeg at alle hvisker om mig.

jeg er begyndt at tænke på selvmord men jeg kan ikke få mig selv til det. jeg er også begyndt ikke at kunne sove om natten da jeg drømmer om at dø og blive kastet ned fra en bygning af dem fra min klasse. i skolen dagdrømmer jeg tit om at alle ikke ville sparke til mig eller gøre nar ad mig, men det er jo bare en drøm.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.

Tak for dit brev til BørneBrevkassen, det er bare rigtig godt du skriver hertil med dine problemer. Det er bare slet ikke i orden, at de andre børn i din klasse behandler dig på den måde. Jeg kan godt forstå at du bliver ked af det og tit græder, det må være rigtigt svært  at være dig.

Jeg bliver bekymret for dig, når du skriver om at de andre sparker dig. Man kan blive sparket på mange måder, det kan være de virkeligt sparker med foden og benet rammer dig. Det kan også føles som et spark, hvis man bliver talt grimt til, ignoreret eller ligene. På dit brev virker det til du er udsat for begge dele, og det er slet ikke okay noget af det.

Meget af det du skriver virker til at ske i skolen, derfor tænker jeg, om det var en mulighed for dig at tale med en af dine lærere. Hvis du kunne tale med en af dem om din usikkerhed og den måde du bliver behandlet på, kan de måske gøre noget ikke kun for dig, men for hele kassen. Det kan være der er andre i klassen, der også har det svært når den er så opdelt som den er.

Det kunne også være en mulighed for dig, at tale med dine forældre igen. Kunne du fortælle dem, at tingene i skolen har ændret sig, og at du er ked af det. Nogle gange kan det, at man er kommet til at fortælle noget, der ikke er helt som sandheden, blive være og være at tænke på. Når man går og tænker på det, der er fortalt, men som ikke passer, kan det komme til at fylde helt vildt meget for en. Om det er sådan for dig, kan jeg ikke vide.

Kunne det mon hjælpe, hvis du får fortalt hjemme hvordan du har det. Måske kunne det gøre det lettere for dig at sove, hvis ikke du også tænker på, at det, dine forældre tror om dig, ikke er helt sandt..? Jeg ved, at en del børn har svært ved at fortælle deres forældre, at de ikke er glade for skolen, men min erfaring siger mig, at de allerfleste forældre gerne vil vide den slags ting... Måske kunne det være lettere for dig, hvis fx viste dem dit brev til BørneBrevkassen sammen med mit svar?  

Dit brev får mig til at tænke på, om du har nogle fritidsinteresser eller går til nogen form for sport. Et sted at møde nye venner, kan ofte være til fritidsinteresser eller en eller anden form for sport. Måske kunne det være en mulighed for at styrke dit selvværd ved derigennem at få nye kammerater. Dette kunne måske igen få dine kammerater til at se dig i et andet lys.

For at ændre på hvordan du har det i skolen, kunne en mulighed for dig/ jer være at undersøge, om I har en AKT-lærer på din skole..? En AKT lærer er en, der er uddannet specielt til, at tage sig af bla. klassers trivsel. De fleste skoler har en AKT-lærer og på skolens kontor kan du få at vide, hvilken lærer der er din skoles AKT lærer. (AKT står for: aktivitet, kontakt og trivsel.)   

Måske har du yderligere brug for at tale om, hvordan du har det, og måske kender du Børns Vilkårs BørneChatten? Du kan finde den på Børns Vilkårs hjemmeside, og der har du endnu en mulighed for at tale om de problemer/ tanker, du går med.

Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, det er gratis at ringe dertil, og der sidder rådgivere klar til at lytte.

Mange kærlige hilsner

BørneBrevkassen.

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat