Kære pige på 12 år
Tak for dit brev. Jeg vil gerne til at starte med, fortælle dig, at du ikke er alene med dette problem. Der er mange børn og unge, der tænker rigtig meget over, hvordan deres kroppe ser ud, om de er for tynde eller tykke.
Du skriver, at du sidste år spiste et æble i løbet af en dag, og dette bekymrer mig, da mad er rigtig vigtig næring, og især når man kommer i puberteten og udvikler sig rigtig meget. Du skriver, at du var tæt på at få en spiseforstyrrelse, men at det så blev bedre. Jeg tænker på, hvad der gjorde, at tingene blev bedre for dig i denne periode, så du ikke var så opsat på din krop? Måske du nemlig kunne tage fat i nogle af de ting, der dengang hjalp dig videre.
At få menstruation er et tegn på, at man er kommet i puberteten, og kroppen ændrer sig i denne periode rigtig meget. Det er rigtig forskelligt fra pige til pige, hvordan kroppen ændrer sig. Det er meget normalt, at man tager på i vægt, man får bryster og kvindelige former. Puberteten kan for mange være en rigtig svær tid, fordi det sker så meget, både med ens krop men også rent mentalt.
Jeg kan sige, at din vægt på 42 kg bestemt ikke lyder som for meget. Ud fra det, jeg ved, er du helt normalvægtig. Det er vigtigt at huske, at vægten ikke siger alt, kroppe er bygget meget forskellige og er alle unikke. Som jeg har nævnt, er det min erfaring, at rigtig mange på et eller andet tidspunkt i livet ikke føler sig tilfredse med, hvordan de ser ud. Og når du har fået så mange kommentarer (også selv om det har været ment for sjov), så er det da meget forståeligt, at du kan komme til at tænke over din vægt.
Mit forslag til dig vil være at snakke med din familie og dine veninder omkring, hvordan du har det, og at du faktisk bliver ked af det, når de kommer med sådanne kommentarer. Det er også en mulighed at tage det op med din lærer i klassen, fordi det kan have stor betydning, hvordan man taler til hinanden. Det kan f.eks. godt begynde at blive lidt sårbart, når man bliver lidt ældre, hvis man har for vane at kalde hinanden ting for sjov. For pludselig er de ting måske ikke sjove mere. Så måske ville det være godt, hvis I kunne få en snak om tonen i klassen - for hele klassens skyld.
Det fremgår ikke af dit brev, om du har fortalt nogen, om hvordan du går og har det. Men jeg tænker om det kunne være et sted at starte for dig, så du ikke går med alle de tanker alene. Ofte kan det godt hjælpe bare at snakke om, hvordan man har det – jeg tænker her både dine forældre og dine veninder. Sundhedsplejersken kan også være en mulighed, da hun ved meget om kroppe og kroppens udvikling, når man kommer i puberteten. Hun har som regel en kontortid på skolen, hvor man kan komme og snakke med hende.
Jeg håber du kan bruge mine råd til noget, og ellers er du meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111, hvor en rådgiver sidder klar.
Alt det bedste fra BørneTelefonen
