Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er jeg et dårligt menneske?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 10 år.

Tak for dit brev, hvor du meget flot forklarer, hvordan det er at være dig for tiden. Jeg håber, at jeg med mit svar måske kan give dig nogle ideer til, hvordan du kan komme videre med dit liv. Det er så sejt, at du skriver herind. Det viser nemlig, at du rigtig gerne vil have, at tingene ændrer sig - og det er første skridt i den rigtige retning. 

Du skriver, at du både har det svært derhjemme og på skolen. Derfor tillader jeg mig at inddele mit svar i 2 dele, selvom jeg godt ved, at tingene selvfølgelig hænger sammen. Det håber jeg er i orden med dig?!   

1)    Skolen: Jeg kan forstå på dit brev, at du har oplevet lidt af hvert på skolen. Der har været nogle skoleskifte: Først din kæreste og senere din bedsteven  -  og her i 4.klasse er du selv startet i en ny klasse. Det betyder meget, at man har nogle gode kammerater i klassen, så man føler, at man hører til. Du skriver ikke, hvordan du bliver mobbet eller hvordan du selv er med til at mobbe, men én ting er sikkert: Man kan IKKE selv løse et ”mobbe-problem”. Det kræver voksenhjælp, fordi der er mange personer indblandet og fordi det er de voksne, der i sidste ende har ansvar for, at børn trives. Mobning gør, at man ikke har nogle gode skoledag – og det betyder også, at det er rigtig svært at lære noget.Derfor vil jeg spørge, om du mon har fortalt andre end mig om mobningen? Det kunne både være din mor, din lærer eller måske en hel tredje voksen? Hvis du ikke har gjort det, vil jeg spørge, om du mon kunne forestille dig at fortælle det? Du har i hvert fald vist med dit brev hertil, at du er rigtig god til at forklare, hvordan du har det. Hvis det er lidt svært at få sagt, kunne du måske overveje at vise dit brev og mit svar? Fx til en af dine lærere?!  

 2)    Derhjemme: Du skriver også, at du har det svært derhjemme. Jeg kan forstå, at din mor har fundet en ny mand – og du har fået en papfar og en lillesøster. Det er rigtig dejligt at høre, at du har et godt forhold til din lillesøster. Og hvis det indimellem kan være svært at forstå, hvad meningen med at leve er, er det dejligt, at du husker på hende. Hun er vigtig for dig – og du har en vigtig plads i din søsters liv.Men samtidig skal man også tage det meget alvorligt, når man har det så svært, at man overveje selvmord. Så har man virkelig brug for hjælp.

Du fortæller ikke så meget, hvad det er, der gør, at ”hjulene ikke kører så godt derhjemme”, men jeg fornemmer i dit brev, at det har noget at gøre med dit forhold til din papfar. Er det rigtigt? Du skriver noget med lektier, som er svære at lave sammen med din papfar. Hvis det er, kunne du måske undersøge, om din skole eller måske en fritidsklub også tilbyder lektiehjælp? Så kunne dig og din papfar nemlig slippe for at lave lektier sammen, hvis det ofte er dem, der volder problemer? Det kunne du i hvert fald overveje at foreslå? 

Afslutningsvis skriver du: ”Endnu værre er jeg kommet ind i en forelsket”, men du fortæller ikke, hvad det betyder? At være forelsket kan både være godt og dårligt. Men det er vigtigt, at man enten forsøger at gøre noget ved det eller forsøge at komme videre. For der er ingen, der kan holde til at være ulykkelig forelsket ret længe. Hvis du har brug for at snakke med nogen om forelskelsen eller bare tale om det, du har på hjertet, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen igen på 116111. Der sidder rådgivere parat til at hjælpe dig.Under alle omstændigheder så håber jeg, at mit svar har givet dig nogle ideer til, hvad du kan stille op – og husk, at du altid er velkommen til at tage kontakt igen.

Gode tanker til dig fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat