Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

er jeg billig?

hej.

mig og min kæreste har været sammen i næsten to måneder. det er gået meget hurtigt med os og vi har rørt ved hinanden. jeg har givet ham handjobs og han har givet mig finger.

jeg modtager spørgsmål på ask om at jeg er billig fordi jeg har givet ham handjobs.. jeg bliver rigtig såret når jeg modtager sådan noget, og jeg får bare lyst til ikke at gøre sådan noget når folk ser sådan på mig.

jeg elsker min kæreste rigtig meget og vil ikke have at han bliver ked af det når jeg siger at jeg ikke har lyst fordi jeg er bange for hvad folk tænker om mig..

jeg ved ikke hvad jeg skal svare på de der spørgsmål jeg får.. jeg synes at det er svært at give et godt svar og undgå at blive kaldt billig..

jeg synes ikke selv at jeg er billig. altså, vi er jo kærester? hvad er der nu galt med det?

please hjælp mig med hvad jeg kan sige til det..

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14.

Først og fremmest vil jeg slå fast, at du ikke er billig fordi du og din kæreste rører ved hinanden. Det er helt almindelig at eksperimentere og røre ved hinandens kroppe, så længe man sørger for at begge parter er enige, trygge og respekterer hinandens grænser.

Jeg kan dog godt forstå, at det føles ubehageligt at blive kaldt billig, og at du kan opleve at det betyder noget, hvad andre synes om dig. Jeg bliver lidt i tvivl om, hvordan de ved hvad du og din kæreste laver sammen. Er det dig selv, der har fortalt det, er det ham eller nogle helt andre? Hvis det er dig selv, der svarer på spørgsmål om dit liv, tænker jeg at du skal overveje, hvad der er personligt for dig og hvad du har lyst til at dele med andre. Andre mennesker har ikke krav på at vide alt om dig. Et kæresteforhold er privat, og derfor tænker jeg ikke at der er nogen andre, der skal bestemme eller dømme hvordan I er sammen. Gad vide hvad din kæreste mon tænker? Måske kan I sammen lave en aftale for, hvad man taler om på nettet og med andre, og hvad der skal holdes i mellem jer? Det synes jeg vil rigtig godt for dig og jeres forhold, at du sætter grænser for, hvad alle mulige andre skal vide om dig og det du laver.

Her til sidst vil jeg bare opfordre dig til at gå ind på rådgivningen www.sikkerchat.dk Her kan du læse mere om privatliv på nettet og læse gode råd, hvis man oplever mobning eller lignende på de digitale medier. 

Jeg ønsker dig og din kæreste alt det bedste

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat