Kære Tøzzen
Tak for dit brev herind til BørneBrevkassen, det er godt, du skriver hertil. Det er slet ikke i orden at ”J” (eller andre) behandler dig på den måde, som du beskriver. Det er ikke rart at blive kaldt sårende og nedsættende ting. Mange børn jeg kender, som har prøvet det, du beskriver, bliver kede af det. Nogle gange bliver de først kede af det, når de er alene og uden andre kan se det, jeg spekulerer på, om du kender den følelse.
Jeg bliver også bekymret for dig, når du fortæller at hun har sparket og slået dig. Når jeg læser dit brev, kan jeg ikke lade være med at tænke, at der nok er en ret ubehagelig stemning i din klasse... Som jeg forstår det, lyder det som om, at andre fra klassen også har været efter dig... Hvis det er tilfældet så gætter jeg på at rigtig mange i din klasse går rundt og er bange for ikke at blive accepterede... Og måske er det årsagen til, at J (og andre?) mobber dig..?
Jeg tror det ville være godt - for dig, men også for resten af klassen, hvis I kunne få hjælp til at opbygge et godt fælleskab i jeres klasse. Jeg tænker, der er flere ting, du kan gøre. Måske synes du ikke, at du kan bruge det hele, men måske det så kan inspirere dig?
Selv om du skriver, at du ikke tør sige hende imod, tænker jeg om det måske alligevel kan være en mulighed.
Kunne du sætte dig stille ned sammen med hende en dag, hvor I har det godt sammen. Du kunne måske fortælle hende, hvordan du har det rart sammen med "J", når I har det godt sammen. Derefter fortælle, hvordan det påvirker dig, når hun gør de ting ved dig, du ikke kan lide..? Jeg gætter på, at hun faktisk ikke selv synes, det er i orden og måske kan hun finde modet til at bakke dig op..?
Det kunne også være, at du kunne tale med en lærer om, hvordan du har det. Hvis I har været oppe at slås i skoletiden, har der måske allerede været en lærer involveret i, hvordan I har det. Og under alle omstændigheder, så tror jeg det er vigtigt at dine lærere finde ud af, hvordan stemningen er i klassen...
Jeg ved ikke, hvordan du har det med dine forældre, det kunne måske hjælpe dig, at betro dig til en af dem. Det kunne være de kunne støtte dig, og måske hjælpe dig med at sige fra. Måske kunne der også være brug for at alle forældre i klassen mødtes og snakkede om, hvordan de kan støtte op om, at klassen bliver et rart sted for alle...
Jeg kan godt forstå dig, når du fortæller du er bange for at blive alene og uden en veninde. Måske kunne du få hjælp til, at finde en fritidsinteresse, hvor du havde mulighed for at møde nye venner. Ikke for at opgive at få det til at fungere i kalssen, men fordi det kan være rart at man også kender nogen, som man ikke går i skole med...
Har du brug for at tale mere om ”J” er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Der er nogle rådgivere, som kan lytte til, hvordan du har det og måske kan de hjælpe dig med mere detaljeret at diskutere, hvad du skal gøre og hvordan du kan gøre det...
Mange kærlige hilsner
BørneBrevkassen.
