Brev

Ensomhed og kærlighed

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13årige pige.

Tak for dit brev. Når jeg læser det, kan jeg se at du har to ting som fylder meget. Den ene er at du har mistet din kæreste og den anden er at du føler dig ensom.
Jeg kan godt forstå at du blev ked af, at din kæreste slog op. Sådan noget er bare rigtigt hårdt og desværre er det noget som næsten alle kommer til at opleve i deres liv. Man kan blive så ked af det, at man aldrig tror at man kan blive glad igen. Men det går over på et tidspunkt, selvom det føles svært lige nu. Det er ok at være ked af det, måske det hjælper at tale lidt med din mor om hvordan du har det, så du ikke skal gå alene med det.

Med hensyn til drengen fra din klasse, der gerne vil være kærester med dig, så tænker jeg at du hellere må være ærlig over for ham. Det kan godt være at han så bliver ked af det, men så kender han da sandheden. Måske du kan foreslå I kan være venner, det kan være rigtig dejligt at have en dreng som ven. Måske han har lyst til at I spiser frokost en gang imellem sammen?

Du fortæller, du føler dig ensom i din klasse. Det lyder som om at det er rigtigt ubehageligt at de andre ignorerer dig og at du ikke bliver valgt i gruppearbejde. Jeg tænker på, om din lærer ved det og ved hvor ked af det du er? Det er nemlig sådan, at din lærer skal sørge for at i alle har det godt i klassen og at ingen bliver holdt ude. Måske ved han/hun slet ikke hvad der foregår i klassen? Jeg vil foreslå du tager en snak med læreren.Hvis det føles svært, kan jeg læse du har et godt forhold til din mor og stedfar, de vil også kunne hjælpe dig med at få talt med læreren, så du kan få det bedre i klassen.

Alle børn har ret til en skoledag, hvor de føler sig trygge og som en del af fællesskabet. Du har allerede talt med din mor og stedfar. Det synes jeg du skal gøre igen, så de kan hjælpe dig med at få det bedre. Måske du kan vise dem brevet til os og mit svar, det kan måske være en hjælp til at starte en vigtig snak.

Venlig hilsen Børnetelefonen
 

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat