Kære dreng på 14 år
Tak for dit brev til brevkassen. Jeg kan forstå, at du er startet på efterskole, men at starten ikke har været så god. Det er jeg ked af at høre. At skulle et helt år væk hjemmefra er ofte forbundet med en masse positive – og måske også lidt nervøse - forventninger, og det kan derfor være ekstra svært, hvis det ikke helt er, som man havde håbet på.
Dog er der stadig gode muligheder for, at tingene kan ændre sig, så du kan få nogle positive oplevelser med hjem. Derfor håber jeg, at jeg måske kan give dig nogle ideer til, hvad du kan gøre. For der er ingen tvivl om, at det ikke kan fortsætte… der er nemlig ingen, der kan holde til at føle sig udenfor – og slet ikke på et sted, hvor man skal være hele døgnet, som er tilfældet med en efterskole.
Du skriver, at der ikke er nogen, der ”gider være sammen med dig”, og at din roomie er flyttet ind på et andet værelse, hvilket jeg godt kan forstå, gør dig ked af det. Jeg tænker på, om du mon har fortalt til nogen, hvordan du går og har det? Det kunne fx være lærerne på skolen? Jeg ved, at der er mange efterskoler, der er meget påpasselige/forsigtige med at give eleverne lov til at flytte værelse, da en del af et efterskoleophold jo netop er, at man skal lære at være sammen med forskellige ”slags” mennesker. Det er ikke lig med, at man nødvendigvis skal være venner med ens roomie, men man skal respektere hinanden, som man tidligere skulle respektere sine klassekammerater, hvis du forstår, hvad jeg mener?!
Hvis du har mod på det, kan du overveje, om du måske skal fortælle din kontaktlærer, at du ikke trives på skolen. Lærerne har helt sikkert stået i en lignende situation før, hvor en eller flere af eleverne følte sig udenfor. Det kan også være, at der er andre på din årgang, der faktisk også går og er kede af det? Ofte er det selve fællesskabet, der er "problemet", fordi der er plads og rum til, at man fx kan bagtale hinanden. Det er derfor ikke dig, der skal lave om på dig, så du ”passer ind”, men derimod jer alle sammen, der skal øve jer på at skabe en god ”fælleskabs-kultur”, hvor der er plads til at være den, man er.
Det tager tid, men jeg ved, at det kan lade sig gøre, men det kræver noget voksenhjælp, der kan sætte nogle gode rammer for fælleskabet. Det er faktisk lærernes opgave at sikre, at alle elever bliver en del af fællesskabet på efterskolen, da det er en forudsætning for, at man kan få et godt år.
At nogle af de andre elever bagtaler, er på ingen måde acceptabelt. Det skal stoppes med det samme. Selvom du måske ville ønske, at du kunne klare det alene, så kræver det ofte hjælp fra dem, der er omkring en. Da du går på en efterskole, er det altså oplagt at hente hjælp hos lærerne. Det kan også være, at du måske skulle prøve at fortælle dine forældre, hvordan du har det, hvis du ikke allerede har fortalt dem det? Måske kan de hjælpe dig med at tage kontakt til skolen, så du – og resten af eleverne på efterskolen – kan få hjælp til at opbygge et sundt fællesskab, hvor der er plads til alle. Hvis du synes, det er lidt svært at sige, kan du overveje at vise enten dine forældre eller lærerne dit brev og mit svar. Jeg er nemlig slet ikke i tvivl om, at du går og er rigtig ked af det. Du har brug for deres hjælp, så du kan få et godt år på efterskolen.
Afslutningsvis vil jeg bare kort sige, at du ikke må miste modet, men samtidig skal du også gøre det, der føles rigtigt for dig.. Jeg håber, du måske har fået mod og lyst til at fortælle nogen, hvordan du har det?
Husk, at du altid er velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for at tale med en voksen.
De bedste hilsner
BørneTelefonen
