Duer ikke til noget.

Kære dig

Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver herind med dine tanker og følelser, og hvor er jeg glad for, at du skriver igen, selvom du ikke har fået svar de første to gange.

Det lyder ikke rart, at du føler dig så ensom i skolen. Det må være hårdt hver dag at skulle hen i en skole, hvor man har det på den måde, du har det, og jeg tænker allerførst; hvor må du være stærk, at du alligevel kommer op hver morgen og afsted, når du har det sådan.

Når det er sagt, så tænker jeg også, at tingene skal ændres. Du skal ikke gå og have det så dårligt i skolen, og de andre elever må ikke behandle dig på den måde. Det er skolens og lærernes ansvar, at du er glad for at gå i skole, og de har pligt til at udarbejde en antimobbestrategi, så eleverne behandler hinanden ordentligt. I den forbindelse tænker jeg på, om du mon har snakket med en af dine lærere om, hvordan du har det? Er der måske en lærer, som du har det særligt godt med? Din lærer har pligt til at reagere på det og hjælpe klassen med at få det bedre sammen. Der skal være plads til alle.

Jeg tænker også på, om du mon i det hele taget har snakket med andre om, hvordan du har det? Når man er ked af det og har det skidt, er det vigtigt at snakke med nogen om det. Det kan være ens forældre, en nabo, en onkel eller en anden voksen, man har tillid til. Kender du mon nogen, du kan snakke med? Du kan eventuelt vise dem dit brev her, for det beskriver så rammende, hvordan du har det.

Du skriver, at du også kan føle dig ensom i en stor gruppe. Her vil jeg sige, at det altså er helt normalt, især hvis man går og er ked af det. Faktisk kan man nogle gange føle sig endnu mere ensom i en stor gruppe, fordi man måske synes, at alle de andre har en masse sammen og har det rigtigt sjovt med hinanden, mens man selv bare står og kigger lidt på. Er det mon lidt sådan, du har det?

Det lyder spændende med de spil, du spiller, og det lyder jo som om, at du er ret sej til det. Og jeg tror altså, at de andre mener det ærligt, når de siger, at du er god. Men igen, når man går og er ked af det, og andre normalt ikke behandler en godt, kan det være svært at tro på, at det er rigtigt, når nogen siger noget pænt om en. Det er helt naturligt. Kunne det mon være en mulighed at chatte med dem, du spiller med, om, hvordan du har det i skolen? Måske de også har prøvet at føle sig udenfor?

Du skriver om din klasse og om eliteklassen, men jeg tænker også på, om der mon er nogen fra de andre klasser, der kunne have samme interesser som dig? Som også kan lide at læse bøger og spille de spil, du spiller? 

Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget. Husk du altid er velkommen til at ringe eller sms´e til Børnetelefonen på tlf: 116111, hvis du har brug for at snakke med en voksen. Der er en masse søde rådgivere, der gerne vil snakke med dig.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

De kærligste hilsner og tanker fra BørneTelefonen