Drillet over snapchat

Kære 11 årige pige.

Hvor er det godt, at du skriver til os! Jeg kan forstå på dit brev, at du har været udsat for nogle rigtig ubehagelige oplevelser på den gruppechat, I har i klassen.

Det er ikke rart at få tilsendt links til 18+hjemmesider. Og det kan føles meget grænseoverskridende, når nogen taler om sex på den måde.

Du skriver at du, din veninde og ven skrev, at de ukendte drenge skulle forlade gruppen. Det var godt og modigt af jer! Det viser, at  I passer på jer selv og hinanden. Det er dejligt, at I støtter hinanden.

Jeg Jeg kan forestille mig, hvor væmmeligt det må være at blive kaldt “et sort svin”. Jeg synes, det er så flot af dig, at du siger fra. Du skal ikke finde dig i at blive kaldt sådan.

Der er ikke nogle mennesker, der er ens. Vi ser alle forskellige ud, og det skal vi have lov til, uden at vi bliver kaldt grimme ting og ikke bliver talt ordenligt til. Når du siger fra, er du med til at stoppe racisme. Og det er vigtigt.

Alligevel forstår jeg også godt, at du bliver ked af det. Ingen bør behandle hinanden på den måde. Man bør heller ikke gå rundt og være ked af det alene, så derfor kom jeg til at tænke på, om du har mod på at tale med en voksen om det igen?

Du skriver, at du sagde det til din lærer sidst, det skete. Men hun tog det desværre ikke seriøst. Derfor er du nu bange for, at hun igen ikke tager det seriøst. Og det kan jeg godt forstå.

Men det er ret vigtigt, at det bliver stoppet. Hvis det derfor er svært at skulle tale med hende alene, kunne du så tage din veninde og ven med? Så kunne I hjælpe hinanden med at få sagt de ting, der foregår. Og så vil din lærer forhåbentlig forstå, at hun må gøre noget ved det.

Din lærer har nemlig pligt til at hjælpe og sørge for, at I alle har det godt i klassen.  Hvad tænker du om det?

Du har ret til at få hjælp. Og voksne har pligt til at sørge for hjælp, hvis de finder ud af, at et barn eller en ung har det svært og har brug for hjælp. Hvis den voksne er i tvivl om, hvordan han/hun skal hjælpe dig, så vis evt. dit brev og mit svar.

Du skriver, at du er udmattet og ked af det og derfor ikke har sagt det til din mor. Jeg kan virkelig godt forstå, at du har de følelser. For du har nok brugt en hel masse energi på at forsvare dig. Ville det ikke være rart, hvis de voksne nu tog lidt af kampen for dig?

Din mor vil nemlig også kunne tale med skolen og din lærer. Og sikre, at det bliver taget alvorligt. Sammen med din mor kan du måske kigge på BørneTelefonens råd mod racisme her.

Jeg tænker også på, at du kan skrive et brev til din mor, hvis det er bedre for dig? Der kan du fortælle hende, uden at skulle forklare så meget, hvad du har oplevet, og hvordan du har det. Kunne du se det som en mulighed i stedet?

Der er ikke nogle mennesker, der skal gå alene rundt og være ked af det, uden at tale med nogle om det. Nogle gange kan det hjælpe lidt på ens følelser, når man åbner op overfor en man stoler på.

Du har allerede åbnet dig, ved at skrive ind til os, hvilket jeg synes er meget modigt gjort af dig! Jeg håber, du vil bruge modet til også at tale med din mor og din lærer igen.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.