Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Drillerier eller mobning

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13

Det er rigtig godt, at du skriver til brevkassen for at få hjælp til at få stoppet den mobning, du bliver udsat for i din klasse. Det er slet ikke i orden, og det skal stoppes.

Når nogen i en klasse mobber andre, er der som regel en dårlig stemning i hele klassen, og det er heller ikke rart for de andre elever at gå der. De bliver måske bekymrede for, om det er dem, der bliver udsat for mobning næste gang. Det er vigtigt, at alle føler sig trygge i klassen, da man bedre kan koncentrere sig og lære noget, hvis der er rart at være. Det er derfor vigtigt, at lærerne hjælper med at få stoppet mobningen, og sørger for at alle har det godt. Mobning kan stoppes ved, at lærerne hjælper klassen med at få et bedre fællesskab, dvs. hjælper jer med at være sammen på en anden måde, så ingen driller hinanden.

Jeg vil foreslå dig at fortælle dine lærere om mobningen. Du kan fx sige til en af dem, at du gerne vil tale med ham/hende, så de giver sig tid til at lytte til dig. Det kan også være AKT-læreren på din skole, du fortæller det til. Du kan evt. få en veninde til at hjælpe dig med at fortælle det til læreren, hvis du synes, det er lidt svært. Det kan også være, at din mor eller far kan hjælpe dig med at snakke med læreren. Jeg synes, det er vigtigt, at du fortæller, at de ting, der bliver sagt til dig, tit er perverse. Det kan være meget grænseoverskridende, og det er vigtigt, at man også får sagt fra over for det.

Jeg synes også det er vigtigt, at du fortæller læreren, at du er blevet udsat for mobning på ask.fm, og at du har fundet ud af, at det var en dreng fra klassen, der stod bag. Så ved de, at mobningen ikke kun har fundet sted på skolen, men også på de sociale medier, og de kan være opmærksomme på, at det ikke sker igen.

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og at lærerne får stoppet mobningen hurtigst muligt.

Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat