Kære du,Jeg kan godt forstå, hvis du bliver lidt forvirret og ked af det over drengenes reaktioner. Det er aldrig rart at blive kaldt navne eller drillet på anden vis.Du fortæller, at det startede med, at du sagde nej til at være kæreste med A... Kunne det tænkes, at han er blevet lidt såret over du afviste ham, men i stedet for at vise, at han selv er blevet ked af det, så får han andre til at grine af dig? Det er jo slet ikke sikkert, at det er sådan, men jeg tænker bare, at det er påfaldende, at drillerierne starter efter at du afviste ham, tænker du også det?Jeg er lidt i tvivl om, hvad det er drengene bliver ved at drille med – om det er det henne i skolen, eller om det er at spørge til din fars arbejde og jeres penge i familien..? Men lige meget om det er det ene eller andet, så lyder det på dig, at du har fået nok af det nu, og at de er gået over din grænse, er det rigtigt?Så når du spørger til, hvad du skal gøre, tænker jeg, at det bedste lige nu er, at du ikke føler, at du skal klare det alene. Jeg tror, at det kunne være rigtig rart for dig at få fortalt en voksen – enten en af dine forældre eller en af de lærere, du føler tillid til ovre på skolen – hvordan det er at være dig lige nu. Det kan måske være svært for dig at fortælle dine forældre, at de har spurgt til din fars arbejde og penge, men måske vil det være rart for din far, at I kan snakke om det? Måske går han og tænker over, om du bruger tanker på det, og hvordan det egentlig påvirker dig? Men han synes måske, det er lige så svært at sige højt? Så kan det være helt rart, at der er nogle, som tør starte og sige det højt, som alle går og tænker på – det kan være en hel lettelse at få det ud af hovedet og ud, hvor man kan tale om det. Og i den forbindelse kan du jo også fortælle din far, at du er ked af det på hans vegne..?Alt efter om du har lyst til at tale med dine forældre om det eller en af lærerne, så tænker jeg, at det er vigtigt, at budskabet også kommer over til skolen, for det er her, at de voksne skal få stoppet det, drengene går og sætter i gang, som gør dig ked af det. Det er nu engang skolens ansvar, at alle elever trives, mens de er i skolen!Det lyder som om, at du har rigtig meget lyst til også selv at sige stop til drengene, er det rigtigt forstået? For måske vil de have stor respekt for, at du selv siger fra overfor dem, og det ikke kun er en lærer, som siger det til dem? Men det ene behøver ikke udelukke det andet – man kan sagtens gøre begge dele.Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at drengene egentlig rigtig godt kan lide dig, men bare har en total åndssvag måde at vise det på – tænker du også det, eller har jeg måske opfattet det forkert? Men stadigvæk skal de selvfølgelig opføre sig ordentligt overfor dig og ikke gøre dig ked af det!Jeg håber, at du får en god snak med enten dine forældre eller en lærer, og at I sammen kan få drengene til at behandle dig ordentligt igen.Du er selvfølgelig altid velkommen til at ringe på BørneTelefonen på 116 111, hvis du har flere spørgsmål eller lige vil vende det med en sød voksen, før du går videre.Bedste hilsner fra BørneBrevkassen
