Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Digitial Mobning.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære S på 13 år

Hvor er det bare et godt initiativ, du har taget! For ja, det er da selvfølgelig rigtig sårende, når andre taler dårligt om nogen på den måde. Og det er slet ikke i orden.
Det er godt, at du er så stærk, at du svarer igen på sådan en god måde, som andre kan få glæde af, og lære noget af.

Jeg ved faktisk ikke, om vi har fået breve, der specifikt handler om mobning i nogen af de spil, du nævner. Men vi har fået masser af breve, der handler om livet på de sociale medier og i det hele taget online - og også om gaming.
Du kan læse noget af det her: https://bornetelefonen.dk/brevkassen#?categories=8&sticky=1.

Digital mobning kan opleves som en nem måde at mobbe på, fordi man ikke rigtigt bliver konfronteret med dem, man mobber eller siger grimme ting til, eller om. Man er bare en stemme eller et username. Men det gør ikke mobningen mindre hård for dem, den går ud over. 

Når der er mobning i en klasse, taler man tit om, at det er fællesskabet der er "usundt". At det er blevet okay, at snakke grimt til hinanden, holde hinanden ude og den slags. Derfor kommer man måske til at sige noget grimt om andre, fordi man er bange for, at ellers siger nogen noget grimt om én selv.
Sådan kan man også godt sige det om de digitale fællesskaber. Hvis det pludselig er blevet okay, at sige grimme ting i mikrofonen på et spil, så er fællesskabet blevet lidt usundt. Derfor tror nogen måske, at det er bedre at sige noget selv, end at være bange for, at få noget af vide. Fællesskabet kan blive bedre, hvis man oplever nogen, der siger fra. Det gør du - sådan!

Det, du skal huske, er, at det drejer sig om nogle få personer, der har været dumme at høre på. Du har garanteret mange flere venner og/eller følgere, der siger gode ting. Det kan du prøve at fokusere på, hvis du bliver ked af det.

Man kan ikke nødvendigvis stoppe folks dumme kommentarer, men man kan sørge for selv at have en god tone, og man kan vælge dem fra, der ikke har. 

Og så er det vigtigt at huske, at hvis det begynder at gå én på, at man bliver talt dårligt til på nettet eller på anden måde bliver generet, så skal man tale med en voksen om det, så man kan få hjælp til at takle det.
Du kan altid kontakte BørneTelefonen, hvis du har brug for at tale med nogen om det.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat