Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Det er slut nu…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Det  lyder til at ske rigtig mange ting i dit liv lige nu, som gør det svært at være dig. Og alligevel skriver du herind! Det er sejt.

Jeg bliver bekymret over, at du ønsker at dø og endda har undersøgt, hvordan du eventuelt kunne gøre det. Samtidig beskriver du også nogle meget alvorlige ting, som jeg godt kan forstå påvirker dig så meget, at du bliver rigtig ked af det.

Som barn og ung har man ret til at føle sig tryg, og man har krav på, at ens forældre sørger for at man er det. Det lyder ikke som om, at dine forældre er opmærksomme på det. Er du klar over, at det er ulovligt for voksne at slå børn i Danmark – uanset hvordan de opfører sig? Når voksne slår, er det aldrig børnenes skyld. Det er altså ikke din skyld, at dine forældre slår dig! Det er altid de voksnes ansvar.

Jeg har før snakket med børn og unge, der bliver slået af deres forældre. Fra samtaler med dem ved jeg, at der altid findes en anden udvej end at tage sit eget liv. Man kan få hjælp til, at det skal blive anderledes, så man kan få det bedre.

I dit brev skriver du ikke, om der er nogen der ved, hvordan tingene er hjemme hos jer lige nu? Men så alvorlige ting, som du fortæller om, er ikke noget man skal gå med alene. Det er så modigt, at du har skrevet om nogle af de svære tanker og følelser her til. Det er et første vigtige skridt. Kan du mon komme i tanke om en voksen, som du ville kunne fortælle nogle af de her ting til? Det kan være en sød lærer på skolen, en nabo eller en fra din familie? Måske det kan virke skræmmende at skulle fortælle om det. En måde at gøre det på kunne være at vise det her brev? På den måde ville du havde noget at fortælle ud fra.

Måske ved du det allerede – men her på BørneTelefonen, har du mulighed for at få en bisidder. En bisidder er en voksen, der skal hjælpe børn, der har det svært derhjemme. Bisidderen kan hjælpe dig med at snakke med kommunen om hvordan du har det derhjemme og det der brug for, så du vil kunne blive tryg igen. Du kan læse mere om hvad en bisidder er her 

Jeg håber du har mod på at ringe eller skrive ind til os på 116111, så du kan snakke med en af vores søde rådgivere. En rådgiver vil kunne spørge lidt mere ind til din historie og vil kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan få den hjælp, som du har brug for.

Til sidst vil jeg igen sige, at det ikke er din skyld! Hverken at du bliver mobbet eller at du bliver slået. Du har ret til at være tryg og ikke være ked af det. At du har skrevet herind fortæller mig, at du ønsker at tingene skal være anderledes – at du ønsker at få det godt. Jeg tror på, at du har styrken til at få fortalt nogen om, hvordan du har det, så du kan få den hjælp du skal have.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat