Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Der skolen

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 12-årige pige.

Mange tak for dit brev, hvor er det godt du skriver herind, for det er bestemt ikke okay det du beskriver i dit brev.

Du skriver i dit brev, at det der foregår på skolen ikke er mobning, og det gør mig nysgerrig på, hvem der har fortalt dig det, eller hvorfor du ikke synes det? Når jeg læser dit brev, får jeg nemlig en fornemmelse af, at du bestemt ikke har det godt, fordi du bliver plaget hver dag.

Du skriver flere gange i dit brev, at det kun næsten er mobning, og det giver mig en fornemmelse af, at du er en meget stærk pige. Jeg kan godt forstå, at du kan blive i tvivl om, hvornår det er alvorligt. Jeg mener, at når du føler dig plaget hver dag og har haft det sådan i 7 år, så ER det alvorligt nok, til at der skal gøres noget ved det!

Du skriver i dit brev, at mobningen ikke er alvorlig nok til at anmelde det. Det giver mig en fornemmelse af, at du måske er klar over, at din skole SKAL have en antimobbestrategi, og at de voksne på skolen skal sørge for at børnene har det godt. Du skriver også, at du har forsøgt at sige det til en lærer, men at hun glemmer det hver gang – det er super godt gået, at du bliver ved med at sige det til en voksen, for det er ikke i orden, og de voksne skal hjælpe dig!

Derudover bliver jeg lidt nysgerrig på, om dine forældre mon ved noget om det? Måske dine forældre har været inde over det, dengang du skulle skifte klasse? Mon de ved, at de stadig plager dig, selvom du er kommet i din nye klasse? Jeg tænker om det kunne være en mulighed at tale med dine forældre om det, så I sammen kan gøre noget?

For der er nemlig noget I kan gøre – hvis du ikke føler, at din lærer lytter til dig, eller gør noget ved det, så kan du faktisk gå til skolelederen. Det er skolelederen, der bestemmer over skolen, og derfor også skolelederen, som skal sørge for, at loven om, at børn skal have det godt i skolen, bliver overholdt. Det kan måske virke lidt uoverskueligt, at skulle op og tale med sin skoleleder om det, og derfor tænker jeg også, at det ville være rigtig godt hvis du havde nogen der kunne støtte dig, f.eks. dine forældre eller en lærer.

Måske du også har fået nogle gode venner i din nye klasse du kan/har snakket lidt med? Måske der er nogle af dem, som heller ikke synes, at det er okay, at din gamle klasse behandler dig sådan, og som gerne vil hjælpe dig? Du nævner også din bedste veninde, som selv har det svært, måske I sammen kunne tale med lærerene eller jeres forældre om det, der foregår på skolen?

Du skal holde fast i din tanke om, at du ikke skal have det sådan, og at det ikke er okay, at du bliver mobbet (selvom det måske ikke er så slemt som det har været). Du har allerede taget det første skridt ved at skrive her til, og jeg tror på, at du også kan klare at gøre mere.

Hvis du får brug for at tale med en rådgiver igen, er du meget velkommen til at chatte, ringe eller skrive til 116111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat