Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Den klammeste i klassen

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år
  Tak for dit brev. Hvor er det godt, du ikke bare finder dig i den nedværdigende behandling, du har fået ovre i skolen på det sidste. I stedet har du søgt hjælp, først hos dine forældre (hvilket desværre ikke hjalp så meget i første omgang) og nu hos BørneBrevkassen... Sejt gået - det har sikkert krævet en del energi fra din side af... Jeg håber meget, mit svar kan give dig nogle ideer til, hvad der kan gøres...
Først og fremmest så gætter jeg på, at dine forældre nok ikke har anet, hvad de skulle gøre for at hjælpe dig. Sådan er det i hvert fald ret ofte. Hvis du tænker, at de gerne vil hjælpe dig, men ikke ved, hvad de kan gøre, så vil jeg foreslå,  at de ringer til vores ForældreTelefonen på 35 55 55 57. De kan ringe anonymt og tale med en professionel rådgiver om, hvordan de bedst støtter dig; og hvordan de kan hjælpe dig med at få skolen til at tage sig af problemet...
I mine øjne er det altid de voksnes ansvar, at alle børn og unge trives ovre i skolen. Dertil kommer, at forskningen har vist, at man ikke på egen hånd kan stoppe mobning. Så af de to grunde tror jeg, det er vigtigt at få de voksne omkring dig til at forstå, at det her er smadder alvorligt! Og at de bliver nødt til at handle. Det kan de godt gøre, uden at det betyder, at nogle skal skældes ud. Det er bedre, at tale om at stoppe det som sker nu, og i klassen sammen finde ud af hvordan man kan gøre i stedet for... Det skal der tales om mere end en gang. Det er godt, at tale om det og hvordan det går - måske en gang om ugen til at begynde med, eller hvad der er bedst i din klasse. Så mon du kan finde mod til at tale med de voksne endnu engang?
Mobning kan opstå, hvis fællesskabet i en gruppe/ en klasse er meget presset - altså hvis mange i gruppen bliver i tvivl om der er plads til alle... Det lyder til at stemningen i din klasse er rigtig ubehagelig, og jeg tror alle vil være bedst tjent med at få taget hånd om problemerne. I mange tilfælde kan det godt lade sig gøre, men sommetider, så kan et skoleskifte også være en løsning, hvis andre muligheder er prøvet og der ikke rigtig sker nogen udvikling til det bedre...?
Måske kunne det være rart for dig også at snakke gratis og anonymt med en af vores søde rådgivere om din situation..? - En samtale kan ofte føre nye ideer med sig, så du er meget velkommen til at ringe på 116 111, hvis du kunne have brug for det...
Knus og kram fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat