Kære pige på 15
Først og fremmest vil jeg rose dig for at have lagt mærke til, at en dreng på din skole ikke har det godt og at du ligeledes har et ønske om at hjælpe ham.
Det er så flot! Og det kan alligevel være så svært, når man er så betænksom som du. Du har ret i at der kan være mange ting, der opfattes lidt forkert. Netop når du nævner mobning og isolering. Det kan gøre en utryg ved 'nye' mennesker.
Du spørger i dit brev om 2 ting
Hvordan kan jeg snakke med ham?
Er der nogen, jeg kan kontakte på hans vegne?
Lad os starte med 1’eren.
Jeg kan sagtens forstå, at du er bange for, at han tror at du har forkerte motiver, for at snakke med ham. Men jeg synes bestemt, at du skal gøre et forsøg.
Jeg tror det er vigtigt, at du giver det tid og ikke forventer, at det lykkes med det samme, at han fortæller dig om hans tanker og følelser.
Men et forslag kunne være, at du går hen til ham i en pause og spørger om du må sætte dig ved siden af ham. Jeg tænker, at du kan starte med at fortælle hvad du hedder og måske snakke om noget fra tv/serier/fritiden - noget som er sket i skolen. På den måde byder du selv ind med noget. Han kan lytte og måske svare. Det kunne være første møde. Hvis du fornemmer, at han åbner op kunne du jo spørge ind til hans dag (hvad skal du efter skole, går du til noget) Måske han svarer kortfattet og siger ”den har været OK”. Det kan også være, at han svarer ”det har været en møg dag.”. Uanset hvad, så har du ændret hans dag ved at snakke med ham og lytte. Måske han dagen efter har lyst til at snakke lidt mere og dagen efter igen. Måske kan I følges hjem fra skole en dag.
Et andet forslag er, at du skriver et brev til ham, hvor du fortæller ham, at du har lagt mærke til ham og at du gerne vil lytte, hvis han har brug for at snakke. På den måde lader du ham vide, at han har én han altid kan komme til, hvis han har brug for det. Du kunne evt. skrive dit mobilnummer i brevet, hvis han vil sende en sms?
Der er dog også den mulighed, at han overhovedet ikke gider - tør at snakke med nogen elever og måske mest af alt er vred og føler sig alene i sine omgivelser. Det kan være meget forskelligt, hvordan børn og unge reagerer, når de ikke er i trivsel. Hvis han har det sådan, er det måske bedst at sætte en voksen ind i sagen.
Det fører os videre til 2’eren.
Uanset om han vil åbne op eller ej, så er det en god ide at få hans lærere involveret. De har nemlig et ansvar for, at deres elever trives og har det godt i skolen. Og de skal også hjælpe, hvis de ved, at en elev ikke har det godt derhjemme.
Hvis ikke du kender hans lærere, kunne du jo fortælle det til din egen lærer? Fortæl, hvad du har lagt mærke til og at du er ret bekymret for ham. Du kan evt skrive det på intra til din lærer. Det ér og bliver de voksnes ansvar – men de voksne ser ikke altid alt det der foregår og kunne derfor bruge det du har lagt mærke til.
Hvis du ikke synes at læreren tager det alvorligt, kunne du måske også tale med dine forældre eller skolelederen om det?
Endnu engang vil jeg rose dig for, at du har lagt mærke til ham og ønsker at gøre noget for ham. Gid der må komme mange flere som dig.
Jeg håber, at han tager imod den hånd du rækker ud – måske det endda kunne blive til et rigtig godt venskab. Dem kan man aldrig få for mange af.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen