Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Dårlige lærer

Hej BørneBrevkasse jeg er en pige på 14 år.

jeg har haft en dansklærer fra 3. til 6. klasse der har chikaneret mig, hun kørte tit på min generthed (som ikke er særlig stor) især til skolehjemsamtalerne. Da en af mine klassekammerater gik og bagtalte mig til mine venner, samt var ubehagelig ellers. jeg gik til mine forældre som så gik til min lærer. Til en af skolehjemsamtalerne fortalte jeg det igen det om klassekammeraten, men i stedet for at hjælpe gav min dansklærer og vicerektor sig til at overfuse mig.

hvert år siden 3. og frem til 7. klasse er en af mine veninder enten flyttet eller blevet smidt ud. I 6. klasse lavede min dansklærer en ordning “Frikvarters venner” hvor man skulle være sammen med nogle bestemte personer i 6 uger. og der havde jeg flere venner i parallelklassen jeg ikke kunne være sammen med i frikvarterende. Vicerektoren ville på et tidspunkt bestemme hvem jeg skulle være sammen med, efter skole.

I 7. skulle de to klasser splittes i tre klasser, jeg kom i en klasse, mens min veninder var kommet i en anden klasse. til gengæld fik jeg en ny dansklærer, det første halvår var hun god nok, men efter juleferien begyndte hun køre på at jeg åbenbart stadig var for stille, samtidig prøvede hun og vicerektoren at presse mig til at tage på efterskole, hvilket jeg hverken ville dengang eller vil nu!

jeg havde fået en matematik/fysik/kemi lærer der gav mig 4 og 02 i matematik, i slutningen af året fik jeg 12 i problemregning og 10 færdighedsregning, alligevel fik jeg dårlige karakter i interesse og krav til egen indsats. Han havde det med at begynde at råbe af os elever når vi ikke forstod den måde han forklarede matematikken på. Næsten al ballade begyndte hvert år efter juleferien og frem til sommerferien.

Til sidst hadede jeg at gå i skole mine ben rystede, mit hjerte hamrede og jeg havde koldsved over det hele, jo nærmere jeg kom skolen. Jeg går nu i 8. klasse på en anden skole, alle er søde og der er ikke noget. Problemet er bare at jeg stadig har rystende ben, hamrende hjerte og koldsved over det hele. Hvad skal jeg gøre?

Hilsen Den anonyme.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev til BørneBrevkassen. Når du fortæller om din skolegang, kan jeg godt forstå, du har oplevet det som en hård tid. Jeg tænker, det er rigtig godt du skriver og fortæller om de oplevelser, du har haft igennem tiden.

Når jeg læser dit brev, spekulerer jeg over, om du nogensinde har talt med dine lærere om den chikane, du har oplevet? Når jeg spørger dertil, er det fordi jeg spekulerer på, om de voksne har husket at tale med dig til skole/hjemsamtalerne?

Jeg ved fra andre børn, jeg kender, at de kan føle det ubehageligt, når de oplever deres forældre og deres lærere tale om dem, måske lidt henover hovedet på dem... Nogle af dem har haft en oplevelse af, at de voksne har glemt, de er med. Tænk hvis dine lærere har ment, du havde en masse kvaliteter og en viden, de gerne så du delte med de andre i undervisningen? Kunne det være en ide for dig at tale med dine forældre om, hvordan du oplevede samtalerne dengang? Måske har de ikke samme opfattelse af samtalerne som du selv, men det ændrer jo ikke ved den oplevelse, du har haft af episoderne.

Jeg bliver rigtig glad på dine vegne, når du skriver, at du har det godt nu og trives på din nye skole. Måske er der en af dine nye lærere, som du føler du kan tale bedre med end de andre? Var det en mulighed for dig at fortælle, hvordan du tidligere har haft det med at gå i skole?

Det kunne måske være en hjælp for dig, hvis dine lærere kender lidt til din baggrund? Det kunne være, det ville gøre det lettere for dem at hjælpe dig, hvis du skulle få brug for det i fremtiden.

Det kunne også være, dine nye lærere kunne hjælpe dig, når du undrer dig over de forskellige karakterer, du har fået. Jeg spekulerer over, om det kunne være fordi du er dygtig til at lave skriftligt arbejde, og derfor får en god karakter for det? Hvis du er lidt stille i timerne, kan det måske være vanskeligt at bedømme din interesse for et fag, og måske deraf en lavere karakter, hvad tænker du i forhold dertil?

Hvis du er usikker på, hvordan du skal tale med dine lærere om, hvordan du har haft det, kunne det så være en mulighed for dig at vise dem dit brev herinde på nettet sammen med mit svar. Det kan måske være lettere for dig at forklare, hvor meget det betyder for dig selv den dag i dag... Var det en idé?

Hvis du har brug for at tale mere om, hvordan du har det, er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111.

Du har også mulighed for at chatte med en af Børns Vilkårs rådgivere inde på BørneChatten, den finder du her på hjemmesiden.

Mange kærlige hilsener

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat