Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Dårlige lærer

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev til BørneBrevkassen. Når du fortæller om din skolegang, kan jeg godt forstå, du har oplevet det som en hård tid. Jeg tænker, det er rigtig godt du skriver og fortæller om de oplevelser, du har haft igennem tiden.

Når jeg læser dit brev, spekulerer jeg over, om du nogensinde har talt med dine lærere om den chikane, du har oplevet? Når jeg spørger dertil, er det fordi jeg spekulerer på, om de voksne har husket at tale med dig til skole/hjemsamtalerne?

Jeg ved fra andre børn, jeg kender, at de kan føle det ubehageligt, når de oplever deres forældre og deres lærere tale om dem, måske lidt henover hovedet på dem... Nogle af dem har haft en oplevelse af, at de voksne har glemt, de er med. Tænk hvis dine lærere har ment, du havde en masse kvaliteter og en viden, de gerne så du delte med de andre i undervisningen? Kunne det være en ide for dig at tale med dine forældre om, hvordan du oplevede samtalerne dengang? Måske har de ikke samme opfattelse af samtalerne som du selv, men det ændrer jo ikke ved den oplevelse, du har haft af episoderne.

Jeg bliver rigtig glad på dine vegne, når du skriver, at du har det godt nu og trives på din nye skole. Måske er der en af dine nye lærere, som du føler du kan tale bedre med end de andre? Var det en mulighed for dig at fortælle, hvordan du tidligere har haft det med at gå i skole?

Det kunne måske være en hjælp for dig, hvis dine lærere kender lidt til din baggrund? Det kunne være, det ville gøre det lettere for dem at hjælpe dig, hvis du skulle få brug for det i fremtiden.

Det kunne også være, dine nye lærere kunne hjælpe dig, når du undrer dig over de forskellige karakterer, du har fået. Jeg spekulerer over, om det kunne være fordi du er dygtig til at lave skriftligt arbejde, og derfor får en god karakter for det? Hvis du er lidt stille i timerne, kan det måske være vanskeligt at bedømme din interesse for et fag, og måske deraf en lavere karakter, hvad tænker du i forhold dertil?

Hvis du er usikker på, hvordan du skal tale med dine lærere om, hvordan du har haft det, kunne det så være en mulighed for dig at vise dem dit brev herinde på nettet sammen med mit svar. Det kan måske være lettere for dig at forklare, hvor meget det betyder for dig selv den dag i dag... Var det en idé?

Hvis du har brug for at tale mere om, hvordan du har det, er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111.

Du har også mulighed for at chatte med en af Børns Vilkårs rådgivere inde på BørneChatten, den finder du her på hjemmesiden.

Mange kærlige hilsener

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat