Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Cuttern

Hej. Bb

jeg er en pige på 14

Det hele startede med at jeg skiftede skole fordi min beste veninde gik der og jeg flyttede over som planlagt men da jeg kom der over mobbede alle selfølgelig den nye pige.

der startede jeg med at cutte i et halvt år ca. Men efter det halve år blev jeg venner med alle fra årgangen og vi snakkede rigtigt godt INTIL en af drengene begyndte at gøre det igen ( kalder mig ting og gør mig helt vildt til grin )(jeg ved ikke hvad jeg har gjordt ham) denne gang slår han mig til jeg får blå mærker og sådan hans beste ven er også begyndt

det er ved at blive en daglig rutine for mig at få tæsk hver dag men her Idag faktisk har jeg cuttet igen jeg har tænkt på det længe men har ikke gjordt det før nu men tænker også på snart at tage mit eget liv kan bare ikke klare dem mere jeg ved over hoved ikke hvad jeg skal gøre med mig selv

vil i ikke nok hjælpe mig

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Mange tak for dit brev, hvor du fortæller om den virkelig svære situation, du står i.

Du er ikke alene
Jeg er glad for at høre, at dine klassekammerater efter en grim periode kom til fornuft, så du faktisk fik det godt i klassen. Jeg tænker derfor, at du ikke bør stå alene med det, der sker. 
Selvfølgelig bør du ikke det, men jeg mener også, at der må være mange fra din årgang, som på ingen måde synes, at det er okay, at du eller andre bliver slået og chikaneret. Og de synes garanteret heller ikke, at det er okay, at der er nogen, der går og slår på andre eller kalder dem grimme ting.

Dine venner og klassekammerater kan hjælpe
Jeg forestiller mig, at der er flere andre klassekammerater, der kan være med til at hjælpe dig mod de to. Kunne du ikke tale med din veninde og et par andre og spørge, om de vil hjælpe dig? Det kan de gøre på flere forskellige måder. De kan hjælpe dig med at tale med de to drenge, de kan stoppe det, når det sker, ved at blande sig, og de kan hjælpe dig med at få talt med din klasselærer.

Skolen kan hjælpe
Alle skoler i Danmark har en mobbestrategi. Det vil sige en plan for, hvad der skal gøres, når nogen bliver mobbet eller slået af andre elever. Det er nemlig forbudt at mobbe og slå andre i de danske skoler.
Hvis du får fortalt din klasselærer, hvad der foregår, har han eller hun altså pligt til at gøre noget ved det. Og det kan vedkommende gøre på flere forskellige måder.
Én måde kan være at tale med klassen, eller med de elever, det drejer sig om. En anden måde kan være at involvere skolens AKT-lærer, som er en lærer, der hjælper til, når en klasse eller en elev ikke trives. Han eller hun arbejder således målrettet med klassen eller enkelte elever, så problemerne løses. Og det kan sagtens gøres på en måde, hvor ingen ved, at du har bedt om denne hjælp. Din klasselærer kan jo sige, at det er ham/hende, der har bedt om hjælpen, fordi han/hun har lagt mærke til, at der foregår ting, der ikke bør foregå.
Du kunne eventuelt tale med din veninde eller en anden klassekammerat om det samt spørge, om de vil hjælpe dig med at få talt med klasselæreren, hvis du synes, det er flovt at gøre det selv, eller hvis du er bange for at stå alene med det.

Dine forældre kan hjælpe
Har du mon talt med dine forældre om det?
Hvis ikke, synes jeg, at du skal gøre det. Det er vigtigt, at de forstår, at du har det skidt, så de kan være der for dig, når du bliver ked af det eller føler dig alene.
Jeg ved godt, at man ikke altid har lyst til, at ens forældre skal vide alt om, hvad der foregår i ens liv. Men det her bør du tale med dem om!
Du kan også aftale med dem, hvordan de skal blande sig, så du er med i processen og beslutningerne om, hvad der skal ske.
 

BørneTelefonen kan hjælpe
Du fortæller, at når du har det rigtig skidt, så får du lyst til at cutte, og nogle gange kan du også miste lysten til at leve, fordi det er svært at overskue situationen. I sådan en situation skal du vide, at du altid kan tage kontakt til BørneTelefonen og få en snak med en rågiver, som kan hjælpe dig og give dig mod på at holde ud. Du kan både ringe, sms'e og chatte med os. Det er gratis, og du er helt anonym.

Jeg vil ønske dig held og lykke med det. Jeg er sikker på, at hvis du fx gør nogle af de ting, jeg har foreslået, så skal det nok blive bedre med de to drenge. Og hvis det ikke gør, så ring til os, så skal vi nok lytte og give råd igen.
Du må i hvert fald ikke give op. For jeg tænker, at du er en rigtig stærk pige. Du har skrevet til os og fortalt om dit problem. Det er rigtig, rigtig flot. Det næste er at få talt med nogle af de andre, jeg har nævnt, så de kan hjælpe dig, så du igen kan få en tryg dagligdag i skolen og kan nyde dine venner.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat