Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Chikane

Jeg har en ven som bliver ved med at mobbe mig med at kalde mig for en homo,

han har blokeret min facebook, så jeg har været nødt til at lave nye profiler,

han snakker generelt virkelig grimt, og hvis jeg snakker skype smider han mig hele tiden ud af samtalen…

– Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg har givet udtryk for at jeg ikke syntes han er fair, og har tilgivet ham for mange af tingene, men han bliver bare ved og nu gider jeg ikke give ham flere chancer, men ved ikke hvad jeg skal gøre..

håber i kan hjælpe….

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år

Det er rigtig godt, at du reagere på dine egne følelser og grænser for, hvad du synes er en acceptabel opførsel.

Nogle gange kan man opleve, at grænserne for hvordan man er over for hinanden er anderledes, når man er online end når man står ansigt til ansigt i den virkelige verden. For nogle betyder det, at man kan sidde gemt bag en computerskærm, at de tør gøre ting, som de ellers ikke ville gøre. Gemt bag en skærm, behøver man ikke at forholde sig til andres reaktioner og så er det for nogle lettere bare at opfører sig upassende.

Ham som du beskriver som din ven, opfører sig rigtig dårligt over for dig - og jeg kan godt forstå, at du har fået nok og ikke vil give ham flere chancer.

Selv om du har prøvet at sige det til ham, hører han ikke efter. Derfor tænker jeg, at du måske skal prøve at skrive til ham; du kan måske skrive noget med, at du ikke bryder dig om den måde han er på over for dig og at gerne vil have at han stopper med at mobbe dig og smide dig ud af samtaler.

Hvis han alligevel fortsætter tænker jeg, at du skal overveje, om han er en ven du har lyst til at have.

Uanset om man bevæger sig i den virkelige verden eller den virtuelle, så vil man møde andre mennesker. Når man møder nogle, som går over ens grænser, er det vigtigt at snakke med nogle voksne om det - det er nemlig ikke alt, som man selv kan løse. Derfor tror jeg, at det vil være en god idé at fortælle en voksen, som du stoler på, om det du oplever. Det kan også være at I har en fælles ven, som din 'ven' har respekt for? Hvis der er en fælles ven, kunne han måske hjælpe dig med at få din 'ven' til at stoppe sin chikane af dig? 

Måske vil det være en hjælp for dig, hvis det er en voksen som også kender din ven, og som måske kan hjælpe ham - for jeg tror ikke, at der er mange som gerne vil være en del af et sådan fællesskab sammen med ham.

Jeg håber, at du får fortalt om dine oplevelser, da det ikke er noget, som du skal stå alene med. Hvis du får brug for det, kan du læse mere om problemer på nettet på vores hjemmeside lige her: https://bornetelefonen.dk/tema/problemer-p%C3%A5-nettet

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat