Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

bliver jeg mobbet?

hej 
jeg er en pige på 14, som har det meget hårdt for tiden! jeg begyndte til en sport for et halvt år siden, og har stadig ikke fået nogen venner derovre… jeg er en smule genert og usikker… men nu til sagen! 
hvis jeg laver en fejl i sporten, kan jeg høre folk hviske “idiot” eller andre onde ting! hvilket gør mig meget trist:( så kommentere de også tit på mit udsende, som fx at mit hår ser dumt ud, eller at mit tøj er grimt. og så prøver de alle at ungå mig! jeg og mange andre fra min klasse syntes at jeg er sød nok, så derfor har jeg aldrig oplevet mobning før. jeg elsker virkelig denne sport og vil ikke skifte, hvad skal jeg gøre? 
ps, så tager de tit til kampe/fest uden at invitere mig<:(

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14!

Mange tak for dit brev, hvor du spørger om du bliver mobbet og hvad du skal gøre.

Jeg kan læse, at du oplever, at blive holdt udenfor og føler, at de andre ikke accepterer dig som du er. Der bliver kommenteret på dit spil, og du oplever, at de andre på holdet forsøger at undgå dig. Jeg synes, det virker det som en svær situation, men jeg også godt forstå, at du ikke har lyst til at skifte sport, når du er så glad for den. 

Du må virkelig være en stærk og sej pige, der har en evne til at passe på dig selv og ellers føler dig glad og tilfreds i dit liv, for ellers tror jeg måske ikke, at du ville have lyst til at gå til den sport. I nogle sportsgrene kan der godt blive sagt nogle hårde ting, hvis man ex. brænder et skud på mål eller taber en vigtig bold. Det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke kan lide dig som person og ikke vil være sammen med dig. Men uanset om det er tilfældet, så tænker jeg at det er gået for langt, når du begynder at få følelsen af, at de mobber dig.

Så jeg tænker, at der nok er brug for, at en voksen får at vide, hvordan du oplever stemningen på holdet, så der kan blive gjort noget ved det. Mobning opstår som regel, når der er en dårlig kultur i et fællesskab, og det går ud over alle på holdet, så måske ville det være godt, hvis jeres træner fik at vide, hvordan det kan opleves at være på holdet... Ville du mon kunne tale med træneren om det, eller tror du, at dine forældre ville kunne tage en snak med ham/hende?

Det er de voksnes ansvar, at der ikke foregår mobning - og det gælder både i skolen og i fritiden. Så jeg håber, du kan få hjælp fra dine forældre eller en anden voksen tæt på dig, så din sportsklub kan blive et sted, hvor der er rart at være for alle.

Du er altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, eller skrive ind på BørneChatten, hvis du har brug for yderligere råd og vejledning.

Kærlig hilsen

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat