Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bange for ny klasse

Hej BB

Jeg er en pige på 12 snart 13 år. min skole går kun til 6.klasse fordi at seks skoler er slået sammen. Jeg starter i 7. klasse næste år.

Og jeg har været overvægtig i meget lang tid, og sådan som de er på den skole så er jeg bange for ikke at blive accepteret. Jeg har fået min klasse at vide og jeg er rimelig tilfreds. Men jeg er meget bange.

I slutningen af skoleåret var mine klassekamerater (især drengene) begyndt at accepterer mig, men jeg tror ikke de nye vil. Vi var 8 piger i min forrige klasse. Og 7 af os skal på samme skole. Det blev til 2 7. klasser. Så 4 fra (Min By) i den ene og 3 fra (Min By) i den anden. Jeg skal i klassen med 4. Og de 3 andre jeg er sammen med ved jeg vil holde mig udenfor.

Så please hjælp mig.
Fra den bange pige.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Jeg kan godt forstå dine bekymringer om at skulle starte i en ny klasse på en ny skole efter sommerferien. Det er altid spændende og lidt skræmmende når man står over for store forandringer i sit liv, som du gør lige nu.

De tanker du har om, hvad der kommer til at ske og hvordan det mon kommer til at blive, tror jeg er meget naturligt. Efter at have gået i din nuværende klasse i så mange år, har du efterhånden fundet dig til rette og er blevet accepteret som den du er.

Og nu kommer der så et skift, og et skift betyder forandring - men ikke nødvendigvis til det dårligere. For du følges med dem, som du allerede kender i forvejen. Det at der bliver lavet helt nye klasser, tror jeg kun er en fordel for jer alle - for så er der mulighed for at opbygge venskaber på ny. Og som du også selv er inde på, så er du faktisk rimelig tilfreds allerede.

Jeg tænker, at det vil være godt for dig, at snakke med dine forældre om din bekymring. Det er altid godt at dele sine tanker med nogle voksne, som kan være der for en og støtte en igennem den nye start. Desuden har I sammen mulighed for, at gøre dine nye lærere opmærksomme på dette fra starten af. Det kunne godt være en fordel, at de på forhånd ved, hvordan du har det til at starte med, så de kan være lidt ekstra opmærksomme på dig.

Jeg tror også, at det kunne være rart for dig måske at snakke med nogle af dine veninder om det - måske nogle af dem, som du skal gå i samme klasse med. De har måske nogle af de samme tanker som dig i forhold til det at skulle skifte skole/klasse - og I kunne sammen snakke om hvordan I kan støtte hinanden i den første tid.

Selv om bekymringerne lige nu fylder mere end spændingen ved at starte, tænker jeg, at det vil være hjælpsomt for dig, at prøve at holde fokus på det som gør dig glad - og gøre mere af det. Gør noget godt for dig selv hen over sommeren; hvis du har mulighed for det, så lav nogle aftaler med dine veninder. Så har I nogle fælles oplevelser som I kan snakke om, når I efter ferien starter det nye sted.

 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat