Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

bagtalt og mobbet

kære brev kasse

jeg er en pige på 12 jeg er bliver bagtalt hvor hen jeg går så jeg vil gerne skirve til jer om nogen råd jeg bliver også mobbet fordi jeg har overbid og alle kalder kanin og vi havede idrædt og nogen af drengene kaldte mig en springende kanin og viste alle hvordan jeg løb

jeg er bare såå træt af alle de mobbere jeg bliver bagtalt hvergang jeg kommer hjem fra skolen af masser af mennesker også da jeg var kolding storcenter hørte jeg nogen piger sige ej se hende der med de stor tænder jeg er bare såå træt af det jeg ville spøre jer om hjælp håber i svare mig

hilsen n

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære n.

Jeg kan godt forstå, at du er træt af at blive mobbet og kaldt øgenavne.

Det lyder rigtig ubehageligt, det der foregår i skolen, og det er fint, at du skriver og beder om hjælp, for ingen skal finde sig i at blive mobbet og bagtalt. Det er slet ikke i orden.

Du skal vide, at det ikke er din skyld, at der er mobning i din klasse. Tilfældigvis går det ud over dig, men hvis du ikke var der, ville det gå ud over en anden. Så i virkeligheden har det intet med dine tænder at gøre. Mobningen opstår, fordi der er en utryghed i klassen, der gør, at nogle af børnene forsøger at bestemme ved at nedgøre andre. Det er altså måden at være sammen på, der skal ændres. Og det skal lærerne hjælpe jer med.

Du skriver ikke, om du har fortalt dine lærere, hvad der foregår. Hvis ikke, vil jeg foreslå, at du gør det. Alle skoler skal faktisk have en plan for, hvad de skal gøre, hvis der er mobning på skolen. Måske har din skole også sådan en plan.

Du skriver heller ikke, om dine forældre ved det. Hvis ikke, skulle du måske vise dem dit brev, så de også kan støtte dig.

Sommetider er de, der bliver mobbet, bange for at sige det, fordi de frygter, at det bliver værre. Men du skal vide, at mobning især bliver værre, hvis det ikke kommer frem. Så jeg håber, du vil beslutte at fortælle om din situation. Hvis du har en god ven i klassen, kan han/hun måske være med til at fortælle det. Måske har du allerede sagt det, men sommetider skal man være lidt stædig og sige det igen og igen, indtil det har en effekt.

I virkeligheden er du en meget vigtig person, der kan være med til at sætte en bedre trivsel i gang i klassen, så du ikke bare hjælper dig selv, men også andre i klassen.

Nogle skoler har en særligt uddannet lærer, der laver trivselsforløb i klasserne. Måske har I også det. Ellers kan du måske fortælle din lærer, at Børns Vilkår tilbyder at lave trivselsforløb i klasser, der gerne vil blive bedre til at være sammen.

Jeg håber, det lykkes for dig. Hvis du har brug for det, kan du altid ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en rådgiver om det.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat