Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Alt er galt!

Kære Brevkasse.

jeg er en pige på 14 år og jeg føler at alt virkeligt er galt… lige siden jeg var 10 har jeg klaret mig dårligt fagligt.

det har altid stået på og jeg har virkelig prøvet at få mine karakterer op.

mine dårlige karakterer resulterer, at jeg bliver på en made mobbet, ikke den grove slags mobning, hvor man bliver skubbet og kastet rundt med

nej – jeg bliver tit rettet på, sagt hvad der skal laves op på med med – især af lærerne og drengene, hvis jeg tilføjer en kommentar siger pigerne at jeg skal holde kæft, også når jeg siger “jamen, sådan er jeg bare”.

når jeg kommer hjem er jeg typisk meget træt og sur og ked af det, det gør at jeg kan gå rundt der hjemme med tårer I øjnene,

min forældre ser det godt men lader som ingenting og skælder mig ud over ingenting, begrund af det mister jeg tit appetiten og at de har råbt af mig, som gør mig spinkel og slap som folk også hader mig for.

alting går rundt I cirkel og har stået på I 4 år nu – jeg er ved at gå I panic, og mine forældre lytter ikke

Please hjælp mig før det er for sent!

hilsen KN

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev!
Jeg kan nemt sætte mig ind i, at det må være virkelig frustrerende at føle, at man ikke slår til fagligt. Når man har det sådan, kommer man nogle gange til at miste modet, og man bliver trist og føler ikke, at det hele nytter noget.
Jeg synes derfor, at du skal lave dig en liste over ting, du er god til og/eller blevet bedre til og ting, du godt kan lide at lave. På den måde får du flyttet fokus væk fra alle de ting, der ikke fungerer, så det ikke helt styrer dit humør og din trivsel - og over på noget, der føles godt. Det er en metode, man kan benytte sig af, når man ikke føler, at noget fungerer. Når du har lavet listen, vil du opdage, at der er masser af positive ting oven i de ting, der ikke fungerer. Det kan forhåbentlig få dig til at føre, at det nok skal gå.

Og så synes jeg, at du skal tage en alvorlig snak med dine forældre, for det kan ikke nytte noget, at de ikke forstår, hvordan du har det. De skal vide, at du har det skidt, og at du har brug for deres omsorg og ikke skæld ud hele tiden.
Måske skulle du skrive et brev til dem, ligesom du har gjort herind. På den måde kan du udtrykke dig frit uden at blive afbrudt. Og så har du også bedre tid til at tænke over, hvordan du skal formulere dig, så det bliver en god snak, I får bagefter. Hvad siger du til det?

Når man har svært ved nogle bestemte ting, og man samtidig er rigtig ked af det, så kan det føles unfair, når nogen retter på én. Men for det meste, når nogen retter på én, i hvert fald når det er ens lærere, så er det positivt ment. Jeg tænker, at du skal opfatte dine læreres rettelser som en hjælp. Her skal du prøve at være åben overfor rettelserne. Jeg kan dog godt forstå, at det måske føles pinligt, hvis rettelserne altid foregår foran hele klassen. Det behøver det absolut ikke. Jeg synes, at du skal fortælle din klasselærer, hvordan du har det med det, så hun/han og de øvrige lærere tænker over det, inden de retter dig. 

Det er tydeligt at mærke i dit brev, at du kæmper og forsøger. Det er flot og det bør du anerkendes for. Det er vigtigt at lærerne også er opmærksomme på at fortælle dig, når du har gjort det godt og hvis du taler med din klasselærer, kan du måske også foreslå, om det er muligt at få noget ekstra hjælp, til de fag, hvor det er svært, så du kan få følelsen af at lykkes. Den følelse har vi alle brug for.

Hvad drengene angår, må du sige fra over for dem. Fortæl dem, at det er irriterende, at de hele tiden retter på dig. Og hvis det ikke hjælper, synes jeg, at du skal sige det til din klasselærer. 
Det er ikke i orden, at de ikke respekterer, når du siger fra.

Pigerne skal også tale ordentligt, og det synes jeg sagtens, du kan sige til dem. Hvis de ikke lytter, så vil jeg igen anbefale dig at tale med din klasselærer om det.
Din klasselærer kan sagtens tale med både pigerne og drengene om deres måde at tale til dig på - uden at sige, at du har bedt hende/ham om det. Lærerne hører jo også, hvordan elever taler til hinanden, så de kan nemt sige, at de har lagt mærke til det. 

Derudover vil jeg anbefale dig at tage kontakt til BørneTelefonen, hvor du kan få en snak med en rådgiver om hvordan det er at være dig. Det er gratis, og du er anonym.
Den rådgiver, du kommer til at tale med, kan også hjælpe dig med, hvordan du skal få talt med dine forældre og dine lærere.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat