Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

alle er bekymret for mig

hej

jeg er en pige på 13 år.

først og fremmest vil jeg gerne sige at jeg ikke ved om denne kategori er god, men det er den der passer bedst til.

som sagt er jeg en pige på 13, jeg går i 6 klasse på grund af jeg er gået om.

jeg flyttede skole for cirka 3 år siden, cirka et år efter jeg er startet begynder drengene i min klasse at hade mig.

Fordi jeg er ældre end dem, så de begynder at kalde mig en luder. jeg har ikke taget mig så meget af det, da jeg er ret ligeglad med hvad de tænker.

men så her for 3 uger siden begynder ikke kun drengen fra min klasse men også hele 4,5,6 og 7 årgang at kalde mig det, og råbe efter mig når jeg går forbi.

det er selvfølgelig irretrende men det er ikke det der går mig på, pigerne i min klasse er ligesom begyndt at injorre mig.

så jeg er begyndt at sidde for mig selv og har ikke lyst til at følge med i timerne, mine lære siger ikke noget sådan rigtigt til det.

De sigder kun at jeg skal tage mig sammen.

Så her igår ringer min klasselære for at sige at flere af mine lære, klassekammerater og mine klassekammeraters forældre er bekymret for mig og siger at jeg ikke vil være en del af fællesskabet, men jeg har mistet håbet efter at havde prøvet så mange gange.

Håber i kan hjælpe mig

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.

Det lyder som en svær situation. Og jeg kan godt forstå de følelser du står med.

Jeg vil først sige, at det er fuldstændig forkert, når de andre i skolen kan kalde dig luder eller andre ting, uden at der bliver gjort noget ved det. Luder er et grimt og voldsomt ord, som ingen skal kaldes! Det er ikke okay, hvis dine lærere ikke hjælper dig i den situation. Det er nemlig deres ansvar.

Du skriver ikke, om du har snakket med dine forældre om, hvordan det er og har været i skolen?

Det gode er, at dine lærere (og andre) har fået øjnene op for, at det hele ikke er, som det skal være. Så jeg tænker, at det er positivt, at de bliver bekymret for dig. Det lyder som om, at de gerne vil have, at du bliver en del af fællesskabet. Derfor er det måske en god idé, at du får fortalt dem, hvordan du har det? 

Hvordan ville det være, at du f.eks. mødes med en lærer og får snakket det igennem? Måske kan du have din mor eller far med? Så har du nogen, der kan hjælpe dig i samtalen, og som du kan snakke med det om bagefter.

Du skriver, at de siger, at du ikke VIL være en del af fællesskabet. Du fortæller også, at du har prøvet mange gange. Derfor tænker jeg, at det ikke er fordi, at du ikke VIL, men at det er svært. Det tror jeg er vigtigt, at de voksne ved.

Når du fortæller om, hvordan det er på skolen, så tænker jeg også at der skal arbejdes med fællesskabet. Og det er de voksnes ansvar. Et fællesskab, hvor det bliver accepteret, at man kalder hinanden luder, er ikke okay.

Jeg kan godt forstå, at du har mistet lysten til at følge med på skolen. Du er blevet krænket af de andre elever, og du har ikke fået hjælp, selvom du har bedt om det. Sådan forstår jeg det, du skriver.

Du kan altid ringe til BørneTelefonen på 111 116 og snakke med en anden voksen om, hvordan du skal klare den samtale, som du og/eller dine forældre bliver nødt til at have med dine lærere. Den opførsel som du er udsat for skal stoppes, og det er de voksnes ansvar, at få det stoppet.

Jeg håber, at du finder mod til at holde mødet med lærerne. 

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat