Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

9 års mobning

Min brev er nok ikke den nemmeste at forstå.. men please.. hjælp… læs det igennem giv mig svar.. jeg har brug for jer… jeg har brug for en eller anden,..

Kære brevkasse..

Jeg hedder E og er 14 år nu :3

Jeg syntes selv livet det går helt fint nu og er omsider blevet glad for mig selv og mit liv.

Altså for at være ærlig.. de sidste 9 år af mit liv var ulidelige

jeg blev mobbet, udstillet og gjort til grin af både lærere og elever, Jeg har været misbrugt på det groveste og har været truet på livet af de store. Jeg blev slået af 9 kl. og låst inde i kælderen.

Vi prøvede alt fra at gå til psykolog, hjælpe pædagog, støtte lærer og 1 måneds fri så jeg kunne få lov at slappe af.. Men jeg kommer mig aldrig over de ar jeg har..

her i august gik alt galt for mig.. blev ikke mobbet her det sidste år.. men jeg har på en måde mobbet mig selv ved at have lav selvtillid. Jeg har altid haft stor selvtillid selv da jeg blev mobbet og jeg har altid været den type der hjalp andre før jeg hjalp mig selv.

Fordi jeg aldrig har kunnet gøre mig selv glad, men jeg kan næsten altid få andre til at smile.

Men her i august.. jeg ehmmm.. begyndte at cutte..

jeg snakkede med min bedste ven vi kalder ham Melon:3 Men.. melon og mig snakkede og han fik mig til at stoppe her før jul..

her den 5 december døde min farmor og jeg var rigtig ked af det fordi hun er den jeg holder mest af, men hun har haft kræft i 4 måneder..

efter det besluttede jeg mig at jeg ikke ville lade ting trække mig ned og ting ikke skulle gå mig på mere, fordi.. jeg var endelig sluppet af med mobberinere.. jeg ville videre i mit liv, men det KAN jeg ikke fordi alle nævner hele tiden at de syntes de kan se jeg er ulykkelig, men altså.. jeg ved ikke hvad der er med dem?

Jeg græder ikke så meget mer..

her de sidste 2 måneder har der været mindst 2 dage om ugen jeg var syg, men det var fordi jeg havde brug for at tænke, mine lærere er bekymrede og det forstår jeg godt, men jeg vil jo bare videre med livet?

Jeg er tilmeldt en side der hedder GirlTalk.dk Og det er bla. en debat side, hvor jeg havde lavet et opslag om at jeg er blevet mobbet i 9 år og hvordan jeg kommer videre i mit kapitel.

Der var en dame der skrev til mig at hun gerne ville interviewe mig om mobning..  men ved ikke om jeg skal sige ja?

Fordi.. altså.. jeg ville meget gerne ud med det og hjælpe andre, men ville selvfølgelig være anonym.

Jeg VED at det kan være en forvirrende historie.. men please mine spørgsmål er:

1. Hvordan kan jeg komme videre..?

2. Burde jeg sige ja til den interview?

3. Dit personlige råd til hvordan jeg kan blive glad igen.. hvad gør dig glad fe.k?…

Please.. hjælp mig.. ingen andre har kunnet… Jeg har brug for nogen.. :i

Jeg har prøvet at ringe.. men lagde direkte på fordi jeg er meget genert, jeg kan ikke få mig selv til at bruge chatten fordi jeg ikke vil snakke direkte/ skrive direkte :i

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære E. 

Tusind tak for dit meget fine brev om det hårde liv, du har haft. Hvor er jeg glad for at læse, at du selv synes, at ”livet går helt fint nu og at du omsider er blevet glad for dig selv og dit liv” – for i sidste ende er det det, som livet handler om. At være glad for den, man er! Sikke en styrke, der findes inde i dig!

Jeg synes, du fortæller så flot om den grove mobning, som du har været udsat for igennem al for mange år. Du er rigtig god til at sætte ord på de grumme oplevelser, du har haft. Det er helt forståeligt – og rigtig naturligt, at selvom du føler, at livet er godt nu, at du indimellem kan mærke de ar, som den langvarige mobning har forårsaget. I dit fine brev har du formuleret 3 spørgsmål, som jeg gerne vil prøve at besvare så godt, som jeg kan. Jeg synes faktisk, at dine to første spørgsmål hænger rigtig godt sammen.

Du spørger, hvordan du kommer videre - og om du skal sige ja til interviewet. Du skal selvfølgelig helt selv mærke efter og gøre det, du finder mest rigtigt for dig, så derfor håber jeg, at du vil nøjes med at bruge mine svar som nogle ideer til, hvad du måske kunne gøre. 

Jeg tænker, at det måske vil det være rart at få lov til at få din historie fortalt, så den kan hjælpe andre, men jeg tror faktisk også, at det ville og kunne være en rigtig god mulighed for dig selv. At du måske kan få lagt låg på de sidste 9 år – og starte på en frisk?! Det virker ikke til, at du bryder dig så meget om, at de andre (jeg går ud fra, at du mener dine klassekammerater?!) siger, at de synes, de kan se, at du er ulykkelig. Er det rigtig forstået? Umiddelbart tror jeg, at de gør det, fordi de gerne vil vise dig omsorg og passe godt på dig, men nogle gange – også selvom man har været udsat for det, du har – så har man brug for at komme videre og blive behandlet på samme måde, som de andre. Jeg ved ikke, om du måske kunne tage en snak med din lærer og fortælle hende om det? At du synes, det er svært, at de andre spørger ind til dig på den måde? At du måske gerne ville have at de andre kunne "slippe" mobbehistorien og spørge til andre ting? Det kan være, at I sammen kan finde ud af, hvordan I kan få talt med klassen om det?

Når man skriver et brev eller fortæller sin historie til en, der lytter, fx en interviewer, kan man indimellem føle, at der er nogle ”brikker”, der falder på plads – måske vil du opdage, at de ar, som du har, bliver mindre synlige, hvis du får lov til at fortælle din historie til en, der ikke kender dig personligt, men som bare lytter og stiller nogle gode spørgsmål, der måske får dig til at tænke nogle tanker, som du ikke selv havde tænkt inden? Derudover synes jeg, at din historie er så fantastisk, fordi den både er så barsk (mere barsk end de fleste af os kan lide), men samtidig er den også rigtig fin, fordi den viser, at man godt kan få det bedre, og det tror jeg vil være til stor inspiration for andre, der måske selv har fået den opfattelse at mobning bare er noget, der ikke kan stoppe. For din historie viser jo netop, at det kan ændre sig. Og den viser, at det er så vigtigt, at vi alle arbejder for, at mobning stoppes, så alle børn kan få en god skolegang. 

Hvis du føler, at dine oplevelser stadig er for tætte på, kan du også spørge "Girl talk", om du måske må vente lidt med at fortælle din historie? Måske er du mere klar om nogle måneder eller måske et par år? Det bestemmer du helt selv.

Til sidst spørger du, hvad der kan gøre en glad. Der er rigtig mange forskellige ting, der kan gøre mig glad. Tit glemmer vi de helt små ting i livet.Det er alle de ting, som vi ikke lægger så meget mærke til, fx den blå himmel (efter mange måneder med gråvejr), at købe friske blomster til sit værelse, at skrive et brev til en, man holder af (fx din bedste ven ”Melon”), at gøre noget helt frivilligt, fordi man har lyst: Fx bage en kage eller male. Mon det giver dig nogle gode ideer til noget, som du har glemt gør dig glad?

Afslutningsvis vil jeg endnu en gang sige tak for dit brev! Jeg håber, det har hjulpet – både at skrive brevet og læse mit svar. Og så er det rigtig dejligt at høre, at du føler, at brevkassen passer til dig. Det er netop derfor, at vi her på BørneTelefonen både har telefon, SMS, chat og brevkasse, så der forhåbentlig er noget, der passer til alle børn og unge i Danmark. Husk, at du altid er velkommen til at kontakte os igen, hvis du finder modet til det.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat