Brev

Mine forældre vil ikke have jeg skal have sex??

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Jeg kan godt se dilemmaet mellem at have lyst, føle sig klar og være tro mod din mors meninger. Som du selv er inde på, så har I kun været kærester i en måned, og har kendt hinanden i længere tid. Jeg kan godt følge dig i begge dele.

Måske er det for kort tid, I har kendt hinanden som kærester. I et kæresteforhold er der ofte mere intimitet og en sexuel lyst til hinanden, hvor det med en ven ofte er mere på kram, man er tættest fysisk. Så det kan være en idé, at I tager det lidt slow og giver tiden til nærhed, intimitet ved at kæle, nusse og andet, som ikke direkte er samleje. I kan måske kigge på sexlinens rådgivning om den første gang, så er der et link her: https://www.sexlinien.dk/_soegeresultat-(sexlinien).aspx?q=den+f%C3%B8rste+gang&newsearch=test&x=15&y=

Emnerne kan være gode at snakke ud fra med den, man vil have sex med, så det ikke bliver  helt så akavet mellem hinanden.

Jeg tænker også, at du måske kunne sige til din mor, at det er lidt forstyrrende, at hun spørger om, I har haft sex, hver gang din kæreste overnatter. Kunne du få en snak med din mor om, hvornår hun tænker, det ville være ok for dig? Og måske også vove at spørge lidt ind til, hvornår hun følte sig klar og hvordan hun kunne mærke, at det var ok for hende (altså hendes første gang)?

Det kan godt være det bliver lidt tæt, at du stiller de spørgsmål? Måske er mine forslag til spørgsmål formuleret, så du ikke direkte spørger til din mors første gang, men følelserne omkring det. Spørg ind til, hvad hun kunne være bekymret for, ved din første gang. Er det frygten og risikoen for graviditet, at du pludselig bliver meget voksen for hende eller hvad det nu kan være. Det er ikke ment som, at du skal rumme din mors følelser eller tanker om det, men det kunne måske hjælpe jer begge lidt mere på vej.

Kunne det være en idé at spørge ind til det, måske næste gang hun spørger om, I har haft sex?

Jeg håber, at du finder en vej, så du har det ok med at nyde livet med din kæreste. Og fremover også har gode snakke med din mor.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Quiz

Kender du til myterne?

Kender du Sexlinien?

Her kan du læse mere om sex, seksualitet, porno, onani, prævention, kroppen og meget andet.