Brev

Min mor og papfar

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Af hjertet tak for dine søde ord. Det betyder meget for os at vide, at I børn og unge oplever, at vi gør en forskel.
Det er ikke altid, vi kan skabe direkte forandringer i jeres liv, men vi er her til at lytte og til komme med idéer til, hvad man kan gøre i de situationer, I nu står i. Og skulle man få brug for det, kan man altid vælge at fortælle, hvem man er, så vi kan gribe direkte ind med hjælp i en svær situation.

Din situation lyder svær, især fordi du ikke har mod på at fortælle nogen om det. Og det kan jeg sagtens forstå, at du ikke har. Én ting er, at du har det svært derhjemme, men en anden ting ville være, hvis dine veninder ikke kunne lide at komme hjem til dig. Så ville det måske føles dobbeltsvært.

Når der foregår så ubehagelige ting i ens hjem, så er det dog super vigtigt, at man har nogen at tale med, som vil lytte og tager dét, man siger, alvorligt.
Det er derfor kan det være godt at tale med nogle jævnaldrende om det, fordi de kan støtte én i hverdagen, hvis man går og bliver ked af det, eller måske kommer til at reagere ved at svare irriteret eller kort for hovedet i klassen eller andre steder.
Men det er også rigtig vigtigt, at man har nogle voksne, som kan hjælpe én med at det bliver bedre.

Derfor vil jeg faktisk foreslå dig, at du taler med din klasselærer eller en anden voksen på skolen (eller et andet sted), som kender dig.
Det er nemlig sådan, at skolen har pligt til at hjælpe, når et barn ikke trives; og det gælder både i skolen og derhjemme.
I Danmark har alle voksne, der arbejder med børn pligt til at hjælpe, og det er der tydeligvis brug for i din situation.

Du kan også prøve at tale med nogen i familien, som kan hjælpe dig. Ville du kunne det?
Fx din mormor og morfar eller en onkel/tante.

Og så synes jeg, at du skal skrive et brev/besked til din mor, hvor du fortæller hende, hvordan du har det. Jeg ved godt, at du allerede har talt med hende, og at hun har rigtig svært ved at anerkende, at det er så slemt, som du oplever, det er, men med et brev, så står det hele sort på hvidt, og så er det altså svært at tale udenom.

Du kunne give hende nogle eksempler på, hvad der er sket, og hvordan du har det dig. For man kan sige, at selvom hun ikke mener, at det er så voldsomt, som du siger det, så er hun nødt til at sætte sig ind i, hvordan du får det følelsesmæssigt, når hun og hendes kæreste skubber til hinanden og skændes. Selvom hun ikke vil erkende, hvor slemt det er, så er det jo temmelig slemt, at hendes datter er utryg ved hendes kæreste, så det skal der gøres noget ved. Og jeg tror, at det vil være en god idé at starte med de helt konkrete eksempler, som hun ikke kan benægte, hvis du forstår.

Og hvis du vælger at fortælle det på skolen, hvilket jeg synes, at du skal gøre, så har skolen også mulighed for at mødes med dig og din mor sammen. Til mødet kan man tale om, hvordan I bedst muligt får det godt sammen. Det kan være rådgivning til familien, så der ikke er skænderier og voldsomme ting hjemme hos jer. Der er også børn som vælger at få en voksen fra BørneTelefonen (en bisidder), med til møder, så du/I kan få den hjælp, som du har ret til. Måske vil du læse mere om den mulighed her: https://bornetelefonen.dk/bisidder-boernetelefonen/

Til sidst vil jeg give dig det råd, at du også kan ringe eller skrive ind på 116 111, eller skrive til os på chatten, hvis du har brug for at tale med en voksen, der lytter, når du har brug for det.

Det er gratis at ringe og skrive til os, og du er helt anonym. Vi kan ikke se dit nummer, når du ringer, så du kan være helt tryg.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.