Brev

Løgne..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14-årige pige,

Tak, for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl om hvad du skal gøre. Det er godt, du har skrevet til os.

Det lyder rigtig godt, at du er startet i en ny klasse. Og jeg tror, at mange kunne være kommet til at gøre det samme som dig, nemlig at pynte lidt på sandheden, for at blive anerkendt. Alligevel er det jo altid bedst med sandheden, især fordi man som du nu, kan komme lidt i klemme, hvis man pynter på sandheden.

Jeg tænker, at det aller bedste du kan gøre, er at være ærlig over for hende du kender ret godt i forvejen. Måske kan hun godt forstå, hvorfor du er kommet til at gøre, som du er. Og måske har hun endda selv prøvet noget lignende. Det er altid bedst at være ærlig, og selv fortælle det, når man er kommet til at gøre noget, man fortryder. Derfor synes jeg at du skal fortælle hende, at du kom til at pynte på sandheden, bare fordi du så gerne ville anerkendes af de andre.
Jeg tænker, faktisk at du måske skal fortælle det til alle. Så behøver du ikke længere bekymre dig om, hvad nu hvis de finder ud af det osv. Men til at starte med, synes jeg at du skal være ærlig over for hende du kender i forvejen.

Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er svært at skulle sige til hende, men jeg tror nu alligevel, at det vil være rigtig godt og endda den bedste løsning. Sørg for at fortælle det på et tidspunkt, hvor I er alene og også har lidt god tid. Hvis hun nu åbner op, og måske har prøvet noget lignende, er det vigtigt, at det ikke er lynhurtigt i et frikvarter fx.

Du kan ringe til BørneTelefonen og få rådgivning og hjælp til, præcis hvordan du skal sige det, hvis du har brug for det. Du kan altid ringe til os på 116 111, der sidder voksne klar til at lytte og tale med dig.

Kærlig Hilsen
BørneTelefonen

 

Skole og efterskole

Andre der hjælper

Uddannelsesguiden – eVejledning

Ring, chat, SMS eller email til eVejledningen og få hjælp til, hvilken uddannelse du skal vælge.

Læs mere
Hvad gør man, hvis man er

Skoletræt?

Gode råd om at være

Ny i klassen