Brev

Læge stræk

Hej

jeg er en pige på 11år

jeg har siden jeg var 3 år været frygteligt bange for læger især tandlæger

jeg skriger, bliver svimmel, får det varmt og utilpas. jeg har nærmest et angst anfald og ved ikke hvad jeg skal gøre ved det.

Håber i kan hjælpe mig

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år,

Rigtig mange oplever den skræk, som du beskriver. Det er dog ofte en frygt for det der skal ske snarere end personerne. Hvis det er en frygt for det, der skal ske fx de ubehagelige lyde, der kan være hos en tandlæge, når de skal lave ting i din mund, er der nogle der bruger musik. Så hører de musik i nogle høretelefoner mens tandlægen kigger ind i munden.

Hvis det er en frygt for selve personen – tandlægen, så er det nok en god idé at have din mor eller far med, når du skal  til tandlæge. Så kan din mor eller far måske fortælle det til lægen/tandlægen inden du skal ind, så de sætter ekstra tid af til at tale med dig lidt først, så du føler dig tryg?

På den måde husker du måske, at det bare er ganske almindelige mennesker, som arbejder som læge eller tandlæge. Det er måske også noget, du kan tale med dine forældre om, så de kan berolige dig lidt inden du skal afsted næste gang.

Man kan også ringe og snakke med lægen/tandlæge om, at du ikke har det godt med det. Så kan man lave en aftale om, at du og dine forældre kommer til tandlægen. Og den første gang skal I ind og hilse på, og måske lige sidde i tandlægestolen. Og ikke mere end det.

Næste gang, I aftaler at komme til tandlæge, måske et par dage efter, så skal I hilse på, sidde i stolen og åbne munden og lige blive lyst og kigget lidt på. Og så er det fint for denne gang.

Og den tredie gang, sker det samme og måske også lige blive undersøgt af tandlægen.

På den måde kan I øve at komme til tandlægen, og du får ok oplevelser med det – og bliver mere tryg ved at komme til tandlægen.

Jeg håber, du får det bedre med læger og tandlæger snart for de er der kun: For at hjælpe dig!

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?