Brev

Ydre skamlæber

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13

 

Tak for dit brev.

 

Det kan være vanskeligt at vide, hvad du mener med ydre skamlæber.. Dog tænker jeg, at du skal vide, at der ikke er 2 piger/kvinder, der er ens - og vi dermed ser forskellige ud - også hvad skamlæber angår.
 

Hvis du dog tænker, at det er helt unormalt, så vil jeg råde dig til at hive fat i din sundhedsplejerske på din skole. Hun er vant til at tale med børn og unge om de ting, der sker med kroppen, når man udvikler sig, og hun har måske før fået lignende spørgsmål. Sundhedsplejersken har som regel en fast træffetid på skolen, hvor man kan komme ind og snakke med hende.

 

Du skriver, at du har meget hår rundt omkring, og at du prøver at pille hårene ud, når du er på toilet. Jeg tænker, at det må være ret smertefuldt at gøre det på den måde? Du forklarer, at dine veninder kalder din behåring for "abehår", og det synes jeg ikke lyder særlig rart. Som sagt udvikler vi os i forskelligt tempo, og dine veninder vil også få mere kropsbehåring på et tidspunkt, men det kan være et stort pres at være "den første" i en flok af veninder. Måske ville det være en hjælp for dig, hvis I kunne få sundhedsplejersken på besøg i klassen (måske på et pigemøde) og hjælpe jer med at få snakket om, hvordan det kan være at føle sig mere udviklet end de andre?
 

Omkring dit udflåd og kløen så kan det være et tegn på, at du er irriteret i skeden.. Måske du har vasket dig intimt med en sæbe, der var for "skrap" for dig? Det kan man godt blive rød og irriteret af, og det kan klø og svie. Man kan købe en særlig intimsæbe, som er mere skånsom - måske var det en mulighed at prøve det? Du spørger, om det kan være tegn på, at du snart får menstruation. Det kan det godt, men der kan også godt gå et stykke tid, før den kommer. Også her vil sundhedsplejersken på din skole måske være god at tale med. 

 

 

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat