Vejer jeg for lidt

Kære pige på 12 år.

Det er rigtig godt, at du har skrevet til brevkassen. Man kan nemt komme til at blive trist og ensom, når man ikke deler det, der føles svært med nogen. Tankerne kører rundt i ring, og det kan være svært at falde i søvn om aftenen. Som du skriver så præcist, så bliver dine tanker ved med at ‘træde i det’.

Det må føles så anstrengende altid at høre andres stemmer for sig:“ Sikke tynd hun er! Spiser hun ikke nok, er hun syg eller hvad?” Jeg tænker, at det er godt, at du nu stopper op og spørger dig selv om, hvad der kan gøres. For det er svært i længden at holde fast i sig selv – og at kunne lide sig selv – når man konstant føler sig vurderet og bedømt.

Jeg kan se, at du heldigvis spiser alt det mad, din krop behøver. Jeg tænker også, at din krop kan alt det, den skal kunne.

Hvem mon bestemmer, hvordan ‘den rigtige krop’ skal se ud? Er der egentlig en bestemt måde, kroppen skal se ud på?

Jeg tænker, at det egentligt er en dårlig vane, at kommentere andres kroppe. Nogle fortæller dig, at du er ‘for tynd’. Jeg får lyst til at spørge:’I forhold til hvad?’

Er det vigtigt at ligne et gennemsnit eller flertal?  Din krop vokser og udvikler sig i sin egen rytme: Nogle piger vokser i starten mest i højden, og de er ofte tynde til de begynder at udvikle fedtdepoter. Andre udvikler måske deres fedtdepoter først, og de er ofte lidt buttede, indtil de begynder at vokse i højden.

Det er helt forskelligt, på hvilket måde, man udvikler sig. Der findes ikke en ‘korrekt’ og ‘rigtig’ måde at udvikle sig på.

I den periode sker der også meget med følelserne og humøret. Det skyldes hormoner. Man bliver nemmere vred, trist, eller frustreret. Mon der er andre i din klasse, der har det sådan – uden du ved det?

Du skriver, at du syntes det er svært at tale om dit udsende med andre. Det kan jeg sagtens forstå. Men jeg tror det er vigtigt, at du ikke går rundt med dine tanker og følelser alene.

Jeg kan se, at du er rigtig god til at formulere dig på skrift. Jeg tænker derfor, om det kunne være en ide at vise brevet til brevkassen og svaret her til andre voksne?

Det kunne måske være til din lærer eller en sundhedsplejerske på skolen? Hvad mon du tænker om den ide?

Du kunne også sige til din mor, at du har noget du gerne lige vil vise hende. Og så vise hende dit brev? Jeg tror, at hun vil synes du er sej, når du dele dine tanker med hende – og på den måde få hjælp.

Måske kunne du få en snak med din mor om, hvordan det var for hende at være i puberteten, da hun var i din alder. Måske havde hun det på samme måde som dig. Tit udvikler man sig på samme måde som sine forældre gjorde, da de var i puberteten.

Sundhedsplejersken på skolen kan – som sagt – være rigtig god at snakke med om puberteten. Hende kan du snakke med alting om. Hun har tavshedspligt, så hun siger det ikke til nogen. Måske kunne din mor hjælpe dig med at få en aftale med hende?

Jeg håber du kan bruge mit svar. Ellers vil jeg anbefale dig at logge på chatten på Børnetelefonen på 111 116.

Der sidder en sød rådgiver som er klar til at chatte med dig.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen