Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ved ikke Hvad Jeg skal gøre

Hej,

jeg er en pige på snart 11

jeg har været ved at få bryster siden jeg var 10 år og jeg ved ikke om jeg skal købe en start BH eller hvad jeg skal gøre mine bryster hvis man kan kalde det det er rimelig små det er bare nogle knuder men hvis jeg har undertrøje på kan man se dem og det er virkelig pinligt fordi mine forældre ikke ved det.

Jeg ved heller ikke hvilken størrelse og jeg gider virkelig ikke at snakke med min læge om det jeg hår også hår dernede og det har de fleste fra min klasse af pigerne ikke kun 3 jeg lugter også lidt men ikke meget man kan næsten ikke lugte det kun når man lugter under min armhule.

Jeg gider ikke at gå i bad til idræt men jeg skal er bare så bange for at der er nogle der opdager det.

Jeg har ikke hår under armene og jeg har prøvet at barbere mig dernede 2 gange men ved ikke om jeg gør det rigtigt. Og jeg piller mig også der nede nogle gange men jeg ved ikke om jeg onanere.

Jeg tror også jeg er forelsket i en fra min klasse men jeg ved ikke om han er jeg har også sådan noget Hvidt gult agtigt på mine underbukser hvad er det og jeg har også hår ved endetarmen jeg har haft hår dernede siden jeg var 8 år tror jeg men der lagde jeg ikke så meget mærke til det.

Jeg begynder også at ville gå med make up og tænke på hvordan jeg ser ud og jeg er virkelig bange for at få Menstruation

håber i kan besvare alle mine spørgsmål og det sidste er jeg i puberteten

plizz hjælp mig er virkelig forvirret.

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 10 år. 

Alt det du skriver i dit fine brev, er helt naturligt. Så du kan være helt rolig, alt det du mærker og ser, er helt normalt. Men jeg kan godt forstå, at du har mange spørgsmål. 

Du er i det, der hedder præ-puberteten. Det er den fase man skal igennem, inden man når puberteten. Her begynder man at få hår forneden, begynder at lugte mere, får udflåd og ens bryster begynder at vokse. Det er meget forskelligt, hvornår piger kommer i præ-puberteten. 

Du fortæller, at dine bryster er begyndt at vokse og at det er pinligt, fordi dine forældre ikke ved det. Alle forældre ved, at deres børn skal igennem puberteten og at kroppen forandrer sig. Det er de forberedt på. Måske ved dine forældre allerede, at dine bryster er begyndt at vokse?  

På et tidspunkt, kan det måske være rart, at få en top eller sports-bh, som du kan have på i stedet for undertrøje? Der findes toppe til piger, der lige er begyndt at få bryster. Måske kan du og din mor, tage en shoppe-dag, hvor I kan kigge på sådan nogle? Jeg ved, at det kan være pinligt at fortælle om, men husk, at din mor selv har været i puberteten en gang. En mor ved derfor tit, hvad man skal gøre og hvad det betyder.

Det gule i din underbukser er noget, der hedder udflåd. Det er noget, der er med til at holde skeden fri for bakterier. Det er helt naturligt og alle piger har det. Hvis du er generet af det, kan du tage et trusseindlæg i dine underbukser. 

Du skriver, at du er begyndt at få hår forneden. Jeg kan godt forstå, at det ikke er særlig sjovt, hvis du er en af de eneste. Men jeg synes, at du skal tænke dig om en ekstra gang før du barberer dig endnu mere. Når man barbere sig forneden, skal man nemlig være forsigtig. Og man kan nemt få røde knopper, og hårene kommer ud meget stive og sorte. 

Når man begynder at lugte lidt mere end man plejer under armene, kan det være rart at have en deo med i tasken. Så kan man lige gå på toilettet og tage lidt på, hvis man føler, at man lugter. Tit er det kun en selv, der kan lugte det. Men det er aldrig rart at føle, at man lugter. 

Jeg kan godt forstå, at du ikke synes det er rart at gå i bad efter idræt. Men det er vigtigt, at man lærer, at alle kroppe er forskellige og man er helt okay, som man ser ud. Du kan måske foreslå din lærer, at I tager en snak i klassen omkring at gå i bad efter idræt. Her kunne I snakke om kroppen og de forskellige faser I alle skal gennemgå i puberteten?  

Hvis du er nervøs for, at få menstruation, så synes jeg, at du skal snakke med din mor om det. Så kan I lave en plan for, hvad du skal gøre, når det en dag kommer. For det vil komme en dag og så er det dejligt at være klar. Efter man har haft det et par gange, så finder man ud af, at det slet ikke er så farligt. 

I forhold til make-up og drenge, så synes jeg, at du skal prøve dig stille og roligt frem. Det er også nogle gode emner at snakke med sin veninder om. 

Prøv at gå ind på vores brevkasse og læs nogle af de spørgsmål og svar der ligger derinde. Måske kan det også hjælpe dig: https://bornetelefonen.dk/brevkassen#?categories=9&sticky=1

Mange hilsner fra BørneTelefonen. 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat