Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Vækst

Hej Børnetelefon!

Jeg er en dreng på 15, der går rundt og spekulerer meget på, om han nogensinde kommer til at ligne den gennemsnitlige mand.

Jeg er 191 cm og vejer kun 62 kilo.

Mine kropslegemer er ikke større end mange af mine venner, der kun er omkring de 160 cm. Mine ben er meget lange, og mine lår er meget tynde. Min krop minder i det hele taget meget om  (link til modelbillede fjernet, er set af redaktøren).

P.S: Min BMI er på 17!

Mvh. Ham den høje…

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15 årige dreng.
Tak for dit brev ….. og tak for den tillid, du viser os på BørneTelefonen ved at dele dine tanker om din krop med os. Som jeg læser dit korte brev, forstår jeg det sådan, at du har et ønske om at se ud som den gennemsnitlige mand…?! Er det mon rigtig forstået?
Og den gennemsnitlige mand er ….???? Ja, hvad er en gennemsnitlig mand egentlig? Det har jeg nu læst lidt om i forskellige bøger og på forskellige hjemmesider, og fundet ud af, at en gennemsnitlig mand er noget forskelligt, alt efter hvad du måler på.
Men hvis du kun tænker i forhold til højde og vægt, ja så er du noget højere end de fleste på 15 år, og samtidig vejer du ikke ret meget i forhold til din højde. Din højde kan du ikke ændre på, men måske på din vægt og fremtoning.
Nu fortæller du ikke noget om, hvad du spiser eller hvor meget eller lidt du spiser? Men det er jo i hvert fald vigtigt at spise sundt og flere gange dagligt. Derudover betyder god nattesøvn og daglig motion også rigtig meget for, hvordan du kommer til at se ud. En veltrænet krop kan fremstå smukkere end en utrænet eller muskelsvag krop, alt efter hvad man synes er smukt. Det kan også være, at man synes at slanke mænd er smukke. Det er ikke altid, at det er bedst at være gennemsnitlig... Det afhænger jo helt af, hvad man synes er smukt. 

Måske er der andre i din familie som også er høje og slanke, eller måske med mere fyldig krop? Sommetider kan det give et praj om, hvordan man kan se ud i ens familie. 

Jeg gætter på, at du er i puberteten, når du skriver at din højde er på 191 cm. Det der får kroppen til at udvikle sig, sommetider i store ryk, er hormoner. De hormoner er fuld gang med at udvikle dig og din krop fra barn til ung mand. Derfor kan du også, gøre brug af hormonerner til at gøre din krop mere muskuløs, hvis det er det du ønsker dig? Det kan du gøre ved at træne dine muskler og spise mad, som bakker op omkring din træning og udvikling. Der er forskellige måder at træne musklerne på, og derfor kan det være en idé at få vejledning fx af en fysioterapeut, en uddannet træner i et træningscenter eller andre som er uddannet til at vejlede omkring træning og kost. Det kan også være en idé, at tage på biblioteket og finde bøger om emnet eller magasiner, som handler om træning du kan lave derhjemme.    
Dernæst betyder påklædning også meget for, hvordan du fremstår. Kropsnært tøj som stramme t-shirts og stramme bukser vil få dig til at se mere spinkel ud, end hvis du klæder dig i løstsiddende tøj.
Jeg ved ikke, om du nu føler dig bare lidt hjulpet; - det håber jeg selvfølgelig. Men ellers skal du være noget så velkommen til at kontakte os på BørneTelefonen eller sms'e på 116 111 –  det er gratis og du er anonym. Hvis du foretrækker at skrive med en rådgiver, kan du også logge dig på chatten på www.børnetelefonen.dk - vi har åbent hver dag kl. 11.00 – 23.00. Og du skal vide, at der er rigtig mange andre unge, der også henvender sig omkring deres vægt og udseende, så vi er vant til at snakke med jer unge om dette.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
 
 
 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat