Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Vægt- undervægtig?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år

Det behøver ikke være et problem at være tynd. Som du måske ved, er der stor forskel på, hvordan vi er bygget. Nogle er spinkle, mens andre er mere robuste.
 
Det vigtigste er derfor, hvordan du passer på dig selv og din krop. Sørger du for, at den har det godt? Spiser du almindeligt? Hvis du gør det, behøver det ikke at være et problem.

Når du tænker på din vægt, vil jeg anbefale dig at tale med en voksen om det. Fx dine forældre og/eller skolens sundhedsplejerske. I kan sammen finde ud af, om der er noget, I skal være opmærksomme på - det kan være at kigge på den mad du spiser, som er med til at få dig til at vokse og holde dig sund. Her har sundhedsplejersken gode råd til dig  -  og dine forældre.    

Afslutningsvis spørger du, om det vil ”balancere” sig i puberteten. Det kan det godt. De fleste vil opdage, at deres krop ændrer sig, når de går fra barn til ung. Fx begynder musklerne at udvikle sig, stemmen bliver dybere og skuldre bliver bredere. Det er helt normalt, men da du "kun" er 13 år, er din krop slet ikke færdig med at udvikle sig. Der kan med andre ord ske rigtig meget endnu. Men, din krop har brug for energi til at udvikle sig, og den energi får den gennem god og sund mad.

Jeg håber, du har fået svar på dit spørgsmål? Husk, at du altid kan kontakte BørneTelefonen. 

De bedste hilsner
BørneTelefonen 

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat