Brev

Usikker på mine lår

Hej jeg er en pige på 14
Jeg tænker konstant på vægt, kost, træning og mine ben jeg er 155cm og vejer 42,6 men mit problem er mine lår jeg føler bare de er for store i forhold til min højde jeg føler mig så utilpas og deprimeret men hvad kan man gøre ved det??

Fordi når jeg træner føler jeg kun de bliver større jeg er totalt lost….

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 14 år,

Jeg kan læse i dit brev, at du er usikker på udseendet af dine lår og at det gør dig utilpas og deprimeret. Det må ikke være rart at have det sådan. Du skal vide, at det er helt normalt, at man kan føle sig usikker på udseendet af områder på sin krop. Det er helt normalt og især når man er ung/teenager. Selvom det er normalt, så er det aldrig rart at have det sådan.

Du skriver, at du tænker meget på vægt, kost og motion af benene. Nogen gange kan man opleve, at det næsten fylder alt i ens hoved. Har du det mon sådan? Hvis man når til det punkt, så er det vigtigt at få snakket om det og arbejdet med det. Mon du har snakket med andre end os om det?

Hvis ikke, så kan det til en start være en god ide at snakke med en af dine forældre om det. Det er altid godt at have en voksen med på sidelinjen, når man har tanker som fylder rigtig meget. Nogle unge føler det som en lettelse, når de deler deres tanker med deres forældre. Kunne du have mod på at prøve det? Måske det vil virke godt for dig også?

Når jeg hører din beskrivelse af din højde og vægt, så tænker jeg umiddelbart, at du er en helt normal og sund 14 årig pige. Helt som du skal være. Dette er dog ikke ensbetydende med, at du ikke kan føle, at noget ser forkert ud. Har du prøver at spørge sig selv, hvorfor du synes dine lår er for store til din højde? Er det fordi de andre piger har mindre lår? Er det fordi nogle har fortalt dig det? Sammenligner du dig mon med andre?

Uanset hvad årsagen er, så skal du huske på, at din krop er skabt til dig. Ligesom min krop er skabt til mig. Det betyder altså, at vi ikke alle kan ligne hinanden. Faktisk, så SKAL vi ikke ligne hinanden. Nogle kan have ”store lår”, fordi de er sunde og stærke. Du skriver, at du træner dine ben. Mon du føler dine lår ser store ud, fordi de er stærke?

Til det spørger du også, om træning kan gøre dine lår større. Hvis man træner rigtig meget styrketræning, så kan man godt opleve at musklerne bliver større og stærkere. Men det er jo fordi musklerne vokser. Har du tænkt over det? Hvis man ikke vil have stor muskler, så skal man måske ikke træne med stor vægt på. Det kan være en idé at spørge en træner til råds. Nogen vil gerne have store lårmuskler, andre slanke lårmuskler og for andre betyder det ikke så meget, hvordan de ser ud.

En af grundene til, at man kan begynde at blive utilfreds med en kropsdel, det kan være fordi man har bildt sig selv ind, at den ser forkert ud. Måske fordi man sammenligner sig med andre, som ser anderledes ud. En rigtig god øvelse til det, som du kan prøve at lave, det er at finde noget positivt om det du er utilfreds med. Måske du synes det lyder fjollet, men det kan faktisk virke rigtig godt.

Fx. kunne du øve dig i at sige til dig selv: ”Mine lår er super stærke og pæne”, eller ”Mine lår er helt som de skal være”. Det er en måde, så din hjerne kan forstå, at det altså ikke er noget galt med dem. Kunne du have mod på at træne lidt med din hjerne? Du bliver nok rigtig glad for det på sigt.

Jeg håber, at du kan finde mod til at dele dine tanker med en af dine forældre, eller måske en anden voksen/søskende du har tæt på dig. Husk endelig på, at det er helt normalt at man i perioder bryder sig mindre om en kropsdel. Når det sker, så er det dog vigtigt at man ikke lader det fylde alt i ens hoved. Hvis det begynder på det, så kan man træne sin hjerne til at snakke pænt om kropsdelen igen.

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat