Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Undervægtig og utilfreds!

Hej Bb.

Jeg er en pige på 13, og er desværre undervægtig.

Jeg er 143cm høj og vejer kun 29kg. Jeg har altid været den lave og tynde pige med synlige ribben, ingen bryster og mellemrum mellem benene.

Jeg er og har altid været meget usikker på min størrelse og vægt og det med, at folk altid kommentere på det gør det på ingen måde bedre.

Men nu, hvor jeg (næsten) ingen bryster har, så tænkte jeg på at bryster er bare fedt, så hvis jeg bare tager på så er det bare en win win sitation, men så opstod problemet med, at jeg har MEGA svært ved at tage på.

Jeg kan ikke tage på ligemeget, hvad jeg gør.

Derfor tænkte jeg på om i kunne hjælpe mig, med at finde tagpå-piller eller om der er andet jeg kan gøre for at tage på.

Tak på forhånd.

 

Kh. den utilfredse og undervægtige pige.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Det kan være rigtig svært at være utilfreds med sin krop, og derfor er det godt du skriver herind.

Når man er i puberteten begynder kroppen, som du nok ved, at ændre sig. Nogle tager på og udvikler hurtigt former og bryster, mens andre udvikler sig senere. Begge dele er helt normalt.

Jeg kan godt forstå, at det er rigtig irriterende, at folk kommenterer på din vægt. Jeg får det indtryk, at du altid har været tynd, og at det derfor ikke er noget nyt - mon det er rigtigt? Jeg tænker, at det vil være godt, at du taler med dine forældre om, at du føler dig for tynd. Måske kan I sammen tale om, om I kan ændre på det I spiser. Måske kan du også tale med sundhedsplejersken, som ved meget om, hvad det er normalt at veje og nok også har nogle gode råd til, hvordan man kan tage på.

For nogle mennesker er det bare rigtig svært at tage på, og jeg kan desværre ikke give dig en tag-på-pille, som du efterspørger. Men jeg kan give dig nogle råd om kost og motion, som du måske kan bruge. Det kan være godt at dyrke motion, fordi det opbygger muskelmassen og dermed kan få dig til at se større ud. Måske kan du dyrke motion sammen med en veninde, så det samtidig bliver sjovt? Du skriver ikke noget om dine spisevaner, men jeg håber, at du spiser sundt og varieret. Det er nemlig vigtigt at få nok mad i løbet af dagen, så kroppen kan arbejde og udvikle sig.

Jeg håber, at du får talt med dine forældre om din bekymring.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat